Tvist om invalidedækning ved overgang til deltid og fravalg af børnepension under sygdomsforløb

Selskabet fastholdt, at dækningen skulle beregnes på udbetalingstidspunktet den 1. august 2019, hvor klageren blev sygemeldt. AkademikerPension gjorde gældende, at forsikringsbegivenheden skal vurderes efter et skadevirkningsprincip, hvor det afgørende er tidspunktet for erhvervsevnetabet og ikke tidspunktet for de første symptomer. De påpegede endvidere, at klageren selv havde foretaget ændringerne via selvbetjening og ikke havde reageret på de efterfølgende dækningsoversigter.

Klageren kritiserede selskabets tilgang som værende manipulerende og uanstændig:

"Selskabet har på intet tidspunkt forholdt sig reelt til min sygdomshistorik, hvorfor man har ignoret det faktum, at min sygdom bryder ud, inden jeg starter [hos arbejdsgiver 3]."

Selskabet svarede hertil, at de har pligt til at behandle alle medlemmer ens i forhold til aftalegrundlaget og ikke kan foretage individuelle skønsmæssige beregninger baseret på tidligere ansættelsesforhold, medmindre det er hjemlet i betingelserne.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fastslog, at en erhvervsevnetabsforsikring som udgangspunkt hviler på et skadevirkningsprincip. Det betyder, at forsikringsbegivenheden indtræder på det tidspunkt, hvor der foreligger et dækningsberettigende erhvervsevnetab (i dette tilfælde ved sygemeldingen og lønophøret i juli 2019), uanset om de første symptomer på sygdommen viste sig tidligere.

Nævnet fandt derfor, at selskabet var berettiget til at lægge de dækninger, der var gældende pr. 1. august 2019, til grund for udbetalingen. Da klageren på dette tidspunkt arbejdede på nedsat tid, og da han i september 2018 aktivt havde fravalgt børnepensionen, kunne han ikke kræve udbetaling efter de tidligere, højere satser eller få retableret børnedækningen.

I begrundelsen lagde nævnet vægt på følgende:

• Forsikringsbetingelserne indeholdt ikke hjemmel til at foretage en gennemsnitsberegning af indtjeningen over de seneste år.
• Klageren havde ikke godtgjort, at selskabets information om børnepension var så mangelfuld, at han kunne annullere sit fravalg.
• Selvom det havde været ønskeligt med mere standardiseret information om konsekvenserne af deltidsansættelse, forelå der ikke en ansvarspådragende rådgiverfejl.
• Reglerne om god skik (afdækning af kundens behov) trådte først i kraft den 1. oktober 2018, hvilket var efter, at klagerens dækninger var blevet nedsat som følge af deltidsarbejdet.

Genoptagelse af afslag om erhvervsevnetab i fleksjobsager

Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.

Klageren kræver kompensation for den forsinkede information, opgjort i forhold til 18 måneder for alle tre år. Han fremhæver, at sagen handler om forbrugerbeskyttelse og Aftaleloven, og at selskabets tekniske argumenter er uforståelige for en almindelig forbruger. Han henviser til en dom fra Sø- og Handelsretten mod Tryg Forsikring A/S, som han mener understøtter hans synspunkt om kravet om rettidig og klar varsling.

Selskabets (P+) påstande og argumenter

P+ oplyser, at klageren har været medlem siden 1. december 2015 med en pensionsordning, der inkluderer invalideforsikring i et gennemsnitsrenteprodukt med ret til bonus. Selskabet fastholder, at prisstigningerne skyldes ændringer i bonusinvalidepræmierne og ikke i de aftalte grundlagsinvalidepræmier. Derfor er der ifølge selskabet ikke krav om varsel af ændringerne. P+ henviser til, at Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 4 ikke finder anvendelse på varsling af ændringer i skades- og livsforsikringsselskaber. Selskabet har vurderet, at prisstigningerne ikke udgør en 'væsentlig ændring', som de er forpligtet til at informere om i henhold til Bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler § 4.

Selskabet forklarer, at bonusinvalidepræmierne fastsættes årligt ud fra udviklingen i invalidetilkendelser og kollektive reserver. Ændringer i disse præmier er en ændring i bonus, ikke i den aftalte grundlagspræmie. Selskabet anfører, at stigningerne også skyldes, at klagerens forsikringsdækning er steget som følge af lønudvikling og øgede pensionsindbetalinger. P+ har løbende informeret medlemmerne generelt om tiltag mod stigende invalideudgifter og har tilbudt adgang til 'Min Pension' for at følge udviklingen. Selskabet fremhæver, at pensionsaftalen er langvarig, og at ændringer i bonusinvalidepræmien for et enkelt år har minimal betydning for den samlede alderspension.

Her er en oversigt over klagerens pensionsordning i den relevante periode:

Klagerens replik og yderligere argumenter

Klageren fastholder, at selskabets forklaringer om livsforsikringsteknik er irrelevante for hans klage, da det afgørende er, om der er sket rettidig varsling. Han gentager, at depotoversigterne ikke opdeler præmien i grundlags- og bonuspræmie, hvilket gør det svært for forbrugere at gennemskue. Han mener, at selskabets kommunikation er for teknisk og utilgængelig for almindelige forbrugere, og at selskabet bør anerkende den forbrugerretlige vinkel på sagen. Han opfordrer Ankenævnet til at tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af alle forbrugerbeskyttelseslove og afvise selskabets 'tekniske' indsigelser.