Tvist om erhvervsevnetab ved kronisk belastningsreaktion og fleksjobbevilling

Selskabet fastholdt, at klageren med de rette skånehensyn burde kunne varetage en assistentfunktion på mindst halv tid (18,5 timer), da hendes nuværende præstation på 16-18 timer lå meget tæt på denne grænse.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at selskabet var berettiget til at overgå til en bredere vurdering af klagerens erhvervsevne inden for faget som assistent pr. 1. november 2024, da der ikke længere var udsigt til, at hun kunne vende tilbage på fuld tid i sin hidtidige stilling.

Nævnet vurderede, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke var behov for at indhente en speciallægeerklæring. Selvom klageren led af en kronisk belastningsreaktion med betydelige subjektive gener og behov for skånehensyn (rolige omgivelser, fravær af deadlines osv.), fandt nævnet ikke, at hun havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med halvdelen i forhold til faget generelt.

Begrundelsen var navnlig, at klageren allerede præsterede 16-18 timer om ugen, hvilket ligger meget tæt på grænsen for halv tid (18,5 timer). Nævnet præciserede desuden, at tilkendelse af et kommunalt fleksjob ikke i sig selv er ensbetydende med ret til forsikringsydelser, da fleksjob bevilges ud fra andre og bredere kriterier. Nævnet henviste herunder til retspraksis fra Højesteret (U2007.846H).

Status på arbejdsmarkedet, juni 2025

Publikationen gør status over rekrutteringssituationen og belyser temaer som balancen mellem familie- og arbejdsliv samt seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at hendes erhvervsevne er nedsat til kun at kunne arbejde 2 x 2,5 timer om ugen på grund af kronisk slid og smerter i nakke og ryg. Dette blev ifølge klageren afgjort ved en arbejdsprøvning i april 2023, hvorefter hun blev tildelt fleksjob af kommunen. Hun mener, at hendes situation er uændret og stationær, og at Danica Pensions vurdering af, at hun kan varetage et job på halv tid eller mere, er uforståelig.

Klageren kritiserer Danica Pension for at have baseret deres afgørelse på få udplukkede dele af det indsendte materiale og for at have set bort fra udtalelser fra hendes egen læge og kommunen. Hun fastholder, at MR-scanninger og røntgenbilleder viser udtalte degenerative forandringer, som sammen med lægefaglige vurderinger dokumenterer et varigt nedsat erhvervsevnetab. Klageren fremhæver, at en arbejdsprøvning tydeligt viste, at 5 timer ugentligt fordelt på to dage med en hviledag imellem er det maksimale, hun kan holde til, og at en forøgelse til 6 timer medfører betydelig smerteforværring. Hun argumenterer for, at hendes smerter er arbejdsudløste, ikke aldersbetingede, og at hendes høje funktionsniveau i fritiden skyldes en bevidst indsats for at holde smerterne nede, ikke en bedring i helbredet. Klageren oplyser desuden, at hun dagligt anvender receptpligtig smertestillende medicin.

Danica Pensions påstande og argumenter

Danica Pension fastholder, at klagerens erhvervsevne af helbredsmæssige årsager ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at der ikke er tale om et længerevarende tab af erhvervsevne. Selskabet anfører, at klageren alene har beskedne gener og aldersbetingede forandringer i nakken, og at hun med de rette skånehensyn er i stand til at varetage en ansættelse på det brede arbejdsmarked svarende til halv tid eller mere i forhold til et fuldtidsjob. Danica Pension mener, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for et dækningsberettigende erhvervsevnetab.

Selskabet lægger vægt på, at objektive undersøgelser (røntgen og MR-scanning) kun viser lette aldersbetingede forandringer uden nervetryk, og at disse ikke tyder på alvorlige forhold med funktionstab. Danica Pension bemærker, at klageren tidligere har været i stand til at varetage et fuldtidsarbejde, selv med nakkesmerter, og at hendes sygemelding ifølge skadeanmeldelsen alene skyldtes slitage og smerter i nakken, uden andre sygdomme. Selskabet fremhæver, at klageren i perioder før fuldtidssygemeldingen arbejdede et betydeligt antal timer (op til 25 timer om ugen) og havde intentioner om at optrappe sin arbejdstid, og at hendes helbred blev bedre. Danica Pension anfører, at fuldtidssygemeldingen den 12. april 2022 skete i tilknytning til opsigelsen på grund af omstrukturering, og at der ikke var en medicinsk begrundelse for en markant helbredsforværring.

Danica Pension påpeger desuden, at klagerens høje aktivitetsniveau i fritiden (vægttab, gåture, træning, sociale aktiviteter) modsiger påstanden om en stærkt nedsat arbejdsevne. Selskabet argumenterer for, at klagerens anvendelse af smertestillende medicin primært er svage håndkøbsmidler eller muskelafslappende midler, ikke stærke receptpligtige midler. Endelig bemærker Danica Pension, at en kommunal tilkendelse af fleksjob ikke er bindende for forsikringsselskabet, da kriterierne for fleksjob er bredere end forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne.