Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af en række påståede ulovlige VVS-forhold i et badeværelse. Klagerne overtog en ejerlejlighed i december 2023, hvor badeværelset var blevet totalrenoveret omkring 2014. I forbindelse med overtagelsen og planlægning af modernisering opdagede klagerne flere forhold, som de mente var i strid med de på udførelsestidspunktet gældende regler i Bekendtgørelse om bygningsreglement 2010 (BR10) § 4.6 og relevante danske standarder.
Klagerne anmeldte i alt syv forhold til forsikringsselskabet:
| Forhold | Beskrivelse af problemstilling | Selskabets endelige standpunkt |
|---|---|---|
| 1 | Rørsamlinger bag inspektionslem i bruseniche | Afvist (bygningsindretning) |
| 2 | Ulovlig forhøjelse af gulvafløb i bruseniche | Anerkendt dækning |
| 3 | Manglende gulvafløb i udvidet badeværelsesareal | Afvist (bygningsindretning) |
| 4 | Ulovlig rørgennemføring af afløb i vådzone | Afvist (bygningsindretning) |
| 5 | Manglende kondensisolering af koldtvandsrør | Anerkendt (dog kun selve isoleringen) |
| 6 | Manglende tilslutning af mekanisk ventilation | Anerkendt dækning |
| 7 | Løse el-kabler over det nedsænkede loft | Anerkendt (under selvrisiko) |
Klagerne argumenterede for, at alle forholdene var ulovlige VVS-installationer. De anførte blandt andet, at placeringen af rørsamlinger i brusenichen tvang dem til at have en utæt inspektionslem, hvilket brød vådrumsmembranen. Vedrørende det manglende gulvafløb henviste de til, at en opkant i badeværelset kræver afløb på begge sider for at sikre den nødvendige bassinvirkning. For rørgennemføringen (forhold 4) mente de, at selve gennembrydningen af væggen i vådzonen ikke var vandtæt, hvilket er et krav efter Byggeloven § 2 og BR10.
Selskabet afviste de resterende punkter med den begrundelse, at de vedrørte bygningsindretning snarere end selve VVS-installationen. Selskabet støttede sig til en ingeniørrapport, der konkluderede, at rørsamlingerne var lovlige, da de var tilgængelige, og at det manglende gulvafløb ikke var et lovkrav i et "forrum". Selskabet fastholdt, at tæring på rør som følge af manglende isolering (forhold 5) kun var af kosmetisk karakter, medmindre der kunne påvises funktionsnedsættelse.
Et væsentligt punkt i klagen var den meget lange sagsbehandlingstid. Klagerne indsendte deres første klage til selskabets klageansvarlige enhed i juni 2024, men modtog først et svar i marts 2025, efter at sagen var indbragt for Ankenævnet. Klagerne krævede erstatning for det tab, det medførte, at de ikke kunne færdiggøre deres badeværelse og køkken i ventetiden.
Ankenævnet for Forsikring traf en afgørelse, der delvist gav klageren medhold.
Først og fremmest udtalte nævnet en kritik af selskabets sagsbehandlingstid, som blev betegnet som "kritisabel", da der gik ni måneder fra klagen til det interne klageorgan, før der forelå et svar. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilkende klagerne erstatning for forsinkelsen, da der ikke var dokumenteret et dækningsberettiget økonomisk tab.
Vedrørende de enkelte klagepunkter:
Forhold 4 (Rørgennemføring): Nævnet gav klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at afløbsrøret fra vaskemaskinen brød vådrumsmembranen i brusenichen uden at være vandtæt. Dette blev anset for at være i strid med BR10 afsnit 4.6, stk. 5, hvorefter rørgennemføringer i den vandbelastede del af rummet skal være vandtætte. Selskabet blev derfor pålagt at dække lovliggørelse af dette forhold.
Forhold 1 og 3 (Placering og manglende afløb): Nævnet gav selskabet medhold i afvisningen. Nævnet vurderede, at disse forhold vedrørte bygningsindretning og ikke ulovlige VVS-installationer i forsikringens forstand. Da rørsamlingerne kunne inspiceres, og der ikke var konstateret ulovligheder ved selve rørene, var der ikke tale om en dækningsberettiget skade.
Forhold 5 (Udskiftning af rør): Nævnet fandt ikke bevis for, at irringen på rørene var så omfattende, at det krævede udskiftning af rørdele udover den isolering, selskabet allerede havde accepteret at betale.
Selskabet skulle herefter anerkende dækning for forhold 4 samt tilbagebetale klagegebyret.

En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gjensidige Forsikring for en ejendom, der blev overtaget den 15. april 2021. Sagen omhandler klagerens påstande om ulovlige og mangelfulde installationer i ejendommens badeværelse og bryggers, som klager mener bør dækkes af ejerskifteforsikringen.
Ejendommen er et enfamiliehus opført i 1997. Klageren overtog ejendommen i 2021 og tegnede en 5-årig standard ejerskifteforsikring. Klageren anmeldte i marts 2022 forhold vedrørende bygningens sanitære installationer. En tidligere anmeldelse fra juni 2021 om ulovligt afløb fra håndvask og bruser var blevet afvist af Gjensidige. Klageren har indhentet udtalelser fra VVS-installatører og Teknologisk Institut, der støtter påstanden om ulovlige installationer. Gjensidige har primært foretaget skrivebordsvurderinger og afvist dækning for de fleste forhold.
Det sker på baggrund af bred enighed i Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.
Evaluering af lovændringerne i sundhedsvæsenets patientklagesystem fra 2011, med fokus på patienternes klageadgang, sagsbehandlingstider og læringspotentiale.
Klageren anfører fire hovedforhold, der bør dækkes af forsikringen:
Klageren fastholder, at arbejdet er udført uden byggetilladelse og af uautoriseret arbejdskraft. Klageren kritiserer Gjensidiges manglende fysiske besigtigelse af skaderne og anser selskabets afgørelser for forkerte. Klageren kræver desuden refusion af udgiften på 6.250 kr. til en rapport fra Teknologisk Institut, som dokumenterer de ulovlige installationer.
Gjensidige fastholder, at forsikringsdækning forudsætter, at det ulovlige forhold forelå både ved opførelse/udførelse og anmeldelse. Selskabet anfører, at Bygningsreglementet BR18 er funktionsbaseret, og at der ikke er påvist funktionsnedsættelse ved de anmeldte installationer. Der er derfor ikke tale om dækningsberettigende forhold.
Selskabet mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst via skrivebordsvurderinger og en VVS-installatørs besigtigelse (som de selv rekvirerede under husforsikringen). En nabo-udtalelse kan ikke tages til indtægt i en Ankenævnssag, da sager behandles på skriftligt grundlag. Gjensidige afviser at refundere udgiften til Teknologisk Institut-rapporten, da den ikke afdækker dækningsberettigede forhold.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning fra en ejerlejlighedsfor...
Læs mere
Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG (under konkurs) dækkende en bygning fra 1975. Klagere...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)