Pro rata-nedsættelse af branderstatning ved manglende anmeldelse af omfattende kælderrenovering

Parternes synspunkter og argumenter

Klageren gjorde gældende, at der var tale om en begrænset renovering, hvor gammelt blev erstattet med nyt. Klageren mente ikke, at risikoen for brand var forøget, men at der alene var tale om en værdiforøgelse af ejendommen. Ifølge klageren var der ikke hjemmel i Forsikringsaftaleloven § 45 til at reducere erstatningen, da der ikke var tale om særlige installationer eller brandfarlige materialer, der konkret udgjorde en fareforøgelse.

Forsikringsselskabet anførte derimod, at omfattende ombygnings- eller renoveringsarbejde i sig selv udgør en øget risiko for skader som brand. De henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 270.01 og 14.02, hvorefter større reparationer og ombygninger altid skal anmeldes. Selskabet oplyste, at hvis de havde kendt til arbejdet, ville de have krævet en tillægsdækning for "bygning under opførelse".

Beregning af den forholdsmæssige erstatning

Selskabet beregnede nedsættelsen ud fra den manglende præmiebetaling:

• Faktisk betalt årlig præmie: 4.680 kr.
• Korrekt præmie inkl. tillægsdækning: 5.560 kr.
• Difference (underforsikringsgrad): 15,83 %

Selskabet nedsatte på den baggrund erstatningen fra 1.731.119 kr. til 1.457.150,20 kr. i overensstemmelse med principperne i Forsikringsaftaleloven § 45.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i sagen. Nævnet fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at de ville have krævet tegning af tillægsforsikringen "Bygning under opførelse" med en dertilhørende præmieforøgelse, hvis de var blevet informeret om renoveringen.

Nævnet lagde særlig vægt på de fremlagte fotografier fra kælderen, som viste, at der var tale om omfattende arbejder med nedtagne lofter, nye rørføringer og etablering af skillevægge. Dette arbejde faldt ind under forsikringsbetingelsernes bestemmelser om "større reparationer", som kræver meddelelse til selskabet.

Da klageren havde undladt at oplyse om denne fareforøgelse, fandt nævnet, at selskabet var berettiget til at opgøre erstatningen forholdsmæssigt (pro rata) efter Forsikringsaftaleloven § 45, stk. 2. Nævnet kunne således ikke kritisere nedsættelsen af erstatningsbeløbet.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Den 19. december 2010 opstod der en brandskade på klagerens ejendom som følge af brand i et fyrrum. Klageren erkendte, at ejendommen var opvarmet via oliefyr ifølge policen, men at dette var ændret til stokerfyr i 2006 i forbindelse med en større renovering. Klageren hævdede, at assurandøren var blevet informeret om ændringen under en gennemgang af ejendommen den 26. januar 2006.

Alm. Brand anførte, at klageren ikke havde givet meddelelse om ændringen af energikilde, som krævet i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 45, stk. 2, som giver mulighed for at foretage fradrag i erstatningen ved manglende oplysning om risikoforandring. Selskabet oplyste, at en korrekt oplysning om ejendommens energikilde ville have medført en præmieforøgelse på 15 %. Alm. Brand bestred, at assurandøren var blevet informeret om ændringen, idet mødet alene vedrørte tegning af en løsøreforsikring, og klageren ikke deltog i mødet.

Klageren fastholdt, at assurandøren fik en grundig rundvisning på ejendommen den 26. januar 2006, hvor håndværkerne var i gang med installationen af det nye fyringsanlæg. Klageren mente derfor, at det måtte bero på en intern fejl hos Alm. Brand, at risikoændringen ikke blev ændret på policen.

Alm. Brand fremlagde dokumentation for præmieforhøjelsens størrelse og henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at installering af fastbrændselsfyr skal meddeles skriftligt, og at manglende meddelelse kan medføre bortfald af erstatning.