Forældelse af erstatningskrav mod forsikringsselskab som rekvirent af mangelfuld udbedring af terrasse og garage

Klagerne argumenterede for, at selskabet som rekvirent af arbejdet hæftede for disse mangler. De gjorde gældende, at forældelsesfristen først begyndte at løbe fra arbejdets endelige afslutning i marts 2015, og at kravet derfor ikke var forældet ved sagens indbringelse for Ankenævnet i februar 2025. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at arbejdet på terrassen var afsluttet i august 2014, og at den 10-årige absolutte forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4 derfor var udløbet.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold, da kravet blev anset for at være forældet. Nævnet lagde til grund, at udbedringsarbejdet på selve terrassen, hvor fejlene blev konstateret, måtte anses for afsluttet i sommeren 2014. Dette blev understøttet af klagernes egen mail af 28. august 2014, hvor de bekræftede, at den sidste håndværker havde forladt stedet.

Retligt lagde nævnet vægt på Forældelsesloven § 2, stk. 3, hvorefter forældelsesfristen for fordringer opstået ved misligholdelse af kontrakt regnes fra tidspunktet for misligholdelsen (udførelsen af arbejdet). Da misligholdelsen vedrørte konstruktionen af terrassen, og dette arbejde var færdiggjort i august 2014, indtrådte den absolutte forældelse 10 år senere i august 2024 jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4.

Nævnet præciserede, at udbedringen af fejl ved spots i garagen i starten af 2015 ikke kunne rykke forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for terrasseskaden. Dette skyldtes, at arbejdet med spotsene ikke havde en teknisk sammenhæng med de fundamentale fejl på terrassens fald, fuger og membran, som var årsagen til den nye vandindtrængning. Da klagen først blev indbragt for nævnet den 21. februar 2025, var kravet forældet.

I september 2020 konstaterede klageren i forbindelse med en reklamationssag mod producenten af tagpladerne, at der var mørke fugtplamager i undertaget samt begyndende råd i lægter. Selskabet konstaterede ved besigtigelse, at taget i 2006 ikke var lagt i overensstemmelse med producentens anvisninger, hvilket havde medført fugt- og rådskader.

Klageren har efterfølgende afholdt udgifter til:

• Bygningssagkyndig
• Blikkenslager
• Materialer (undertag og lægter)
• Udskiftning af 2 stk. VELUX vinduer (med råd i rammerne)
• Ca. 200 private timer til udførelse af projektet
• Ekstraregning fra tømrer for udskiftning af tagfladen

Klageren kræver dækning for disse udgifter fra GF Forsikring, som dog har afvist kravet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at det store spørgsmål er, hvem der har ansvaret for godkendelsen af det udførte arbejde tilbage i 2005/2006. Han mener, at GF Forsikring tilsidesatte hans rolle som godkender af arbejdet, da selskabet modtog fakturaer direkte fra håndværkeren og betalte dem uden klagerens godkendelse. Klageren så aldrig tilbud, økonomi eller fakturaer i forløbet.

Klageren henviser til Taksatorvejledningen pkt. 25 og 26, som angiver, at forsikringstageren som hovedregel skal godkende det udførte arbejde. Klageren mener, at selskabet ved sin ageren – herunder at selskabet alene havde kontakt med tømreren under arbejdets udførelse og aldrig anmodede ham om at godkende arbejdet – ikke har levet op til denne vejledning. Klageren gør gældende, at selskabet som konsekvens heraf "teknisk" må anses at have overtaget tømrerens forpligtelse i anledning af det mangelfulde arbejde og dermed hæfter for manglerne.

Klageren bestrider selskabets påstand om forældelse og mener, at hvis årsagen (fejlmonteringen) er forældet, burde skaden dækkes. Han påpeger, at selskabet ikke oplyste ham om hans ansvar som bygherre i 2005-2006, og at situationen var kaotisk.

Selskabets påstande og argumenter

GF Forsikring bestrider at have anvist den pågældende håndværker eller påtaget sig ansvaret for selve udførelsen af arbejdet. Selskabet anfører, at klageren selv valgte den udførende håndværker i 2005/2006 og fik byggesagkyndig rådgivning fra egen ingeniør i forbindelse med skaden og arbejdets udførelse.

Selskabet fastholder, at deres forpligtelse alene er at sikre, at det fakturerede beløb er i overensstemmelse med det aftalte skadesomfang, og at de ikke har pligt til at kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. Selskabet henviser til nævnets praksis, som fastslår, at forsikringsselskaberne ikke hæfter for mangelfuld udbedring, og at et sådant krav må rettes mod den udførende håndværker.

GF Forsikring henviser til forsikringsbetingelsernes dækningsskema punkt B9, som udelukker dækning for rådskader forårsaget af konstruktionsfejl, medmindre fejlen opstod, før forsikringstageren overtog ejendommen, og forsikringstageren ikke kendte eller burde kende til fejlen. Da klageren var ejer af ejendommen forud for fejlkonstruktionen i 2006, er skaden ifølge selskabet ikke dækket af den tegnede forsikring.

Selskabet anfører endvidere, at kravet er forældet. Fejlen blev begået i 2006, og kravet er derfor efter Forældelsesloven § 3 senest forældet 10 år efter arbejdets udførelse – dvs. i 2016. Kravet var således forældet forud for klagerens henvendelse til selskabet den 25. september 2020. Selskabet henviser også til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, som fastslår, at krav i anledning af forsikringsaftalen forældes i henhold til Forældelsesloven.