Fejlmonteret klikgulv og gulvvarme – er skjult fastgørelse med lim og dykkere en dækningsberettiget skade?

Forsikringsselskabets afvisning og teknisk vurdering

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at der ikke forelå en dækningsberettiget skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet argumenterede for, at gulvene var fuldt funktionsdygtige ved overtagelsen, og at klageren blot havde oplevet en "bristet forventning" i forbindelse med renoveringen.

En besigtigelse foretaget af selskabets konsulent konkluderede:

"Det vurderes, at ejendommen er overtaget med en fuldt funktionsdygtige gulve i begge rum. Ifølge forsikringstager har gulvkonstruktionen og gulvvarmeinstallationen været i drift siden 2020... På den baggrund vurderes der ikke at være nogen akut risiko for skadesudvikling."

Selskabet medgav, at udførelsen afveg fra håndværksmæssig standard og bar præg af manglende fagmæssig kvalitet, men fastholdt, at dette ikke i sig selv udløste dækning, så længe funktionaliteten var intakt.

Klagerens modargumenter og håndværkererklæring

Klageren fremlagde en udtalelse fra en tømrer, der vurderede, at gulvet og gulvvarmeinstallationen reelt var "smeltet sammen" på grund af limen. Tømreren mente, at det var umuligt at fjerne gulvet uden at ødelægge varmesystemet, og at der derfor forelå en aktuel fysisk skade på installationerne. Klageren lagde særlig vægt på forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 3.5 vedrørende udbedring af aktuelle skader og skjulte forhold.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fastslog indledningsvist, at det er klageren, der bærer bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for en sådan på overtagelsestidspunktet.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det ikke i sig selv udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at en bygningsdel ikke er udført i overensstemmelse med producentanvisninger eller almindelig håndværksmæssig standard. Det afgørende er, om forholdet opfylder forsikringens specifikke skadedefinition, herunder om der er tale om brud, lækage, deformering eller en væsentlig nedsættelse af bygningens værdi eller brugbarhed.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at den uhensigtsmæssige fastgørelse af gulvet havde nedsat brugbarheden af gulvet eller gulvvarmen på overtagelsestidspunktet. De fremlagte fotografier understøttede efter nævnets vurdering heller ikke, at der forelå en aktuel skade eller en akut risiko for skadesudvikling.

Afslutningsvist bemærkede nævnet, at den omstændighed, at en planlagt renovering viser sig at være mere kompliceret eller omkostningstung end forventet som følge af fejludførte bygningsdele, ikke i sig selv kan karakteriseres som en forsikringsskade.

Det skal være nemmere at eje en fredet bygning

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.

Klageren hævder, at der var ulovlige samlinger i gulvvarmeslangerne, knæk på slangerne, manglende understøtning af spånplader og ved vægge, store ujævnheder i gulvet, manglende støttespær og udlægning af flydespartel oven på varmefordelingsplader. Klageren påpeger, at skjulte rørsamlinger har været ulovlige siden 1990'erne ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledning om byggeskik og byggeteknik.

Dansk Boligforsikrings afvisning

Dansk Boligforsikring afslog at dække skaderne med henvisning til, at der ikke var konstateret skader eller ulovlige forhold. Selskabet anførte, at samlinger i alupex slanger ikke var ulovlige i 2010, da gulvvarmen blev udført, og at dette først blev beskrevet i DS 469 2013. De påpegede, at der ikke var tegn på utætheder, og at knæk på slangerne ikke medførte, at gulvvarmen ikke virkede eller blev utæt. Selskabet mente, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5.

Selskabet fremhævede også, at klageren havde ændret gulvkonstruktionen med nye slanger og gulvgips, inden selskabet havde mulighed for at besigtige den eksisterende konstruktion, hvilket vanskeliggjorde bevisførelsen.

Klagerens indsigelser og argumenter

Klageren bestred Dansk Boligforsikrings oplysninger og fastholdt, at gulvkonstruktionen var mangelfuld og havde medført skade eller nærliggende risiko for skade. Klagerens tømrer anførte, at udskæringer og manglende hjælpestrøer betød, at gulvet ikke var understøttet korrekt og derfor sank. Tømreren fremhævede også, at den bærende bjælkelagskonstruktion var mangelfuldt udført, og at flydespartel oven på varmefordelingsplader afveg fra producentens anvisninger og ville medføre, at garantien ophørte.

Klageren gjorde gældende, at valget af det afsluttende gulvlag (sildebensparket) var underordnet, da det afgørende var manglerne i gulvkonstruktionen. Klageren henviste til, at der var fremlagt klar dokumentation for forholdene, og at dialog med forsikringsselskabet forud for udbedring havde ført til en opfordring om at dokumentere via billeder og få håndværkere til at udarbejde en rapport.

Dokumentation

Sagen omfatter blandt andet:

• Klagerens skadeanmeldelse af 22. april 2022.
• Tilbud fra klagerens tømrer af 25. april 2022 på 148.750 kr.
• Rapport af 21. april 2022 fra klagerens tømrer, der beskriver de konstaterede mangler.
• Dansk Boligforsikrings besigtigelsesnotat af 6. maj 2022.
• Police og forsikringsbetingelser (pkt. 3.1, 3.2 og 4.11).
• Korrespondance mellem parterne, herunder mail af 6. september 2022 fra klagerens tømrer.