Afvist dækning for fugt og skimmelsvamp i 1960'er-villa: Forhold vurderet som alderssvarende og kondensbetingede

Krybekælderens tilgængelighed og dækningsstatus

En central del af tvisten omhandlede krybekælderens tilgængelighed. Selskabet forsøgte at afvise dækning med henvisning til, at bygningsdelen var utilgængelig ved huseftersynet. Ankenævnet bemærkede dog, at tilstandsrapporten indeholdt modstridende oplysninger, idet den ét sted anførte, at ingen rum var gjort utilgængelige, mens den et andet sted beskrev krybekælderen som ikke-besigtiget. Nævnet fastslog, at selskabet derfor ikke kunne afvise dækning alene på grundlag af utilgængelighed.

"Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand."

Klagerens dokumentation for skimmel og indeklima

Klageren fremlagde laboratorieanalyser af både tapeaftryk og luftprøver. Selvom der blev påvist svampehyfer på dampspærren i krybekælderen, viste luftprøverne i beboelsesrummene lave værdier (under 150 CFU/m³), hvilket ifølge selskabet og senere nævnet ikke indikerede en væsentlig kilde til skimmelvamp i indeklimaet. Klageren fastholdt dog, at selv sporadisk skimmel er uacceptabelt og udtryk for en skjult fejl.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i kravet om dækning under ejerskifteforsikringen. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold, der opfyldte forsikringens skadebegreb.

Nævnet vurderede, at de konstaterede fugt- og skimmelforhold var en direkte følge af ejendommens alder (opført i 1966) og datidens byggeskik. Kuldebroer og deraf følgende kondens i vinterhalvåret, især bag møbler placeret mod ydervægge, blev anset for at være sædvanligt forekommende i huse fra denne periode. Selvom krybekælderen teknisk set var omfattet af dækningen, fandt nævnet det ikke bevist, at eventuelle fejlkonstruktioner heri var årsag til skimmelsvampen i beboelsen, eller at ventilationsforholdene adskilte sig væsentligt fra tilsvarende bygninger.

Endelig konstaterede nævnet, at de mikrobiologiske undersøgelser af indeklimaet ikke viste forhøjede værdier, hvorfor brugbarheden af beboelsesrummene ikke kunne anses for at være nedsat nævneværdigt. De konstaterede mindre insekt- og rådskader i krybekælderen blev ligeledes vurderet som værende under bagatelgrænsen for ejerskifteforsikringens dækning.

Parternes argumenter:

• Klageren: Anfører, at der er tale om fejlkonstruktioner i kælderen, der medfører opstigende fugt og skimmelangreb. Hun mener, at murpap er forkert placeret, og at betongulvene er støbt på et ikke-kapillarbrydende lag. Hun fremhæver, at de to nordvestlige værelser i kælderen er godkendt til beboelse.
• Alm. Brand Forsikring A/S: Afviser dækning med henvisning til, at fugten i kælderen ikke er usædvanlig for huse af den pågældende alder, at forholdene er nævnt i tilstandsrapporten, og at kravene er forældede. Selskabet mener, at murpappen er placeret korrekt i henhold til BR61, og at byggestilen var normal i 1964. Selskabet bestrider, at der var massiv vækst af skimmel på overtagelsestidspunktet.