Afvisning af krav om yderligere méngodtgørelse for lændeskade som følge af forældelse

Klageren anførte over for nævnet, at forløbet havde været ekstremt uoverskueligt, da hun samtidigt førte sag mod modpartens ansvarsforsikring, og at hun følte sig svigtet af sit eget selskab. Hun påpegede, at selskabets fokus på datoer gjorde systemet unødigt kompliceret for en skadelidt.

Ankenævnet traf afgørelse om, at klagerens eventuelle krav på yderligere méngodtgørelse var forældet.

Nævnet lagde vægt på, at den almindelige forældelsesfrist på 3 år i overensstemmelse med Forældelsesloven § 3 skal regnes fra det tidspunkt, hvor skaden har vist sig således, at der er rimelig anledning til at anmelde den. For ulykken den 13. juni 2021 kunne denne frist senest regnes fra selve tilskadekomsten, hvorfor den udløb den 13. juni 2024.

Endvidere vurderede nævnet reglerne om tillægsfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Da selskabet i sin meddelelse af 7. november 2023 klart havde fastholdt afvisningen af dækning for lændegener, begyndte den 1-årige tillægsfrist at løbe fra denne dato. Denne frist udløb dermed den 7. november 2024.

Da klageren først rettede henvendelse til selskabet med henblik på genvurdering i december 2024, og sagen først blev indbragt for nævnet den 10. september 2025, var alle frister overskredet. Nævnet fandt ikke, at klagerens personlige omstændigheder eller sagens kompleksitet kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Højesteretsdom om hjemmearbejde – mulighed for genoptagelse

Højesteret afsagde den 2. maj 2025 en dom, der ændrer praksis for arbejdsskader, som sker under hjemmearbejde. Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at nogle sager kan genoptages.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hun ikke burde have vidst, at hendes krav startede fra en diagnosticering valgt af Tryg Forsikring A/S. Hun fremhævede, at hun var igennem flere undersøgelser, og at overblikket over hendes tilstand var umuligt. Hun mente, at Tryg udnyttede huller for at undgå udbetaling. Klageren anførte desuden, at hun havde ménskader i nakken, som også burde fastlægges inden méngraden blev vurderet. Hun mente ikke, at hendes sag kunne sammenlignes med tidligere afgørelser, da omfanget af hendes sag var mere kompleks.
• Tryg Forsikring A/S henviste til forsikringsaftalelovens § 29 og forældelseslovens § 3 om den 3-årige forældelsesfrist. Selskabet anførte, at klageren allerede i 2006 havde kroniske smerter som følge af skaderne efter ulykken, og at hun senest den 2. september 2008 burde have kontaktet selskabet. Selskabet mente, at kravet derfor var forældet den 2. september 2011, og at anmeldelsen i 2013 var for sent. Selskabet henviste til ankenævnspraksis i lignende sager.