Afvisning af kaskodækning for totalskadet bil grundet uoverensstemmelse mellem anmeldelse og tekniske skadefund

Selskabet lagde desuden vægt på, at bilen havde alvorlige forudbestående mekaniske fejl, som ikke havde relation til uheldet, men som ville kræve en bekostelig reparation. Dette skabte tvivl om hændelsens tilfældighed. Selskabet henviste i den forbindelse til Forsikringsaftaleloven § 22 vedrørende forsikringstagerens oplysningspligt.

Klageren fastholdt, at skaden var sket ved et uheld i glat føre. Han argumenterede for, at en bil i snevejr kan foretage ukontrollerede bevægelser, herunder en såkaldt "sliding collision", hvor køretøjet rammer den samme genstand flere gange eller skrider sidelæns ind i den. Klageren mente, at selskabets afvisning byggede på hypotetiske antagelser og kritiserede, at DanCrash' vurdering alene var foretaget på baggrund af fotografier.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i kravet om kaskoerstatning. Nævnet fastslog, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Efter en gennemgang af sagens akter fandt nævnet, at denne bevisbyrde ikke var løftet.

Nævnet lagde særlig vægt på de tekniske beviser præsenteret af selskabets skadeinspektør og DanCrash. Fotografierne af bilen viste tre skader på fronten, som ikke var forenelige med en enkelt frontal påkørsel af den identificerede container, når man sammenholdt afstanden mellem mærkerne på bilen med containerens fysiske dimensioner.

Endvidere tillagde nævnet det betydning, at bilen før kollisionen var behæftet med alvorlige fejl i automatgearkassen og forbrændingssystemet, hvilket indikerede, at bilen stod over for en omfattende reparation uafhængigt af uheldet. Endelig præciserede nævnet, at taksators erstatningsopgørelse på 35.000 kr. var taget med udtrykkeligt forbehold for selskabets erstatningspligt og derfor ikke udgjorde et bindende tilsagn om dækning.

Efterfølgende forsøgte klageren, både via advokat og direkte, at få sagen revurderet. Klageren fandt det uprofessionelt, at selskabet lagde til grund, at modpartens bil havde holdt stille, da klageren havde forklaret omstændighederne. Topdanmark fastholdt dog sin afgørelse den 25. august 2017, idet de henviste til, at deres undersøgelser og objektive fund ikke stemte overens med klagerens oplysninger. En interesseorganisation henvendte sig også til selskabet for indsigt i sagen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens hovedpåstand var, at selskabet skulle anerkende forsikringsbegivenheden og udbetale erstatning eller dække reparationen af hans bil. Han udtrykte frustration over, at bilen var erklæret totalskadet, hvilket ville medføre betaling af ny afgift, hvis han selv ønskede at reparere den.

Topdanmark argumenterede for, at det påhvilede klageren at sandsynliggøre en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabets skadeinspektør foretog en grundig undersøgelse af begge biler, som afslørede flere uoverensstemmelser med klagerens og modpartens forklaringer:

• Modpartens bil: Fremstod i dårlig vedligeholdelsesstand med ridser og skrammer. Skadeinspektøren konstaterede lodrette ridser/spor i lakken, hvilket indikerede, at bilen havde stået stille ved påkørslen. Derudover var der fem mærker på fordøren, hvoraf tre var dobbelte, hvilket antydede, at modpartens bil var påkørt to gange.
• Klagerens bil: Manglede forkofanger og kølergitter, hvilket umuliggjorde undersøgelse af de primære kollisionsdele. Bilen var i dårlig vedligeholdelsesstand og havde kørt over 415.000 km. Skader på klagerens bil (højre forskærm og motorhjelm) tydede på en frontal påkørsel af en næsten eller helt stillestående genstand, ikke en bevægende.
• Motorfejl: En motortester viste permanente fejl i kølesystemet og recirkulationsventilen fra februar/marts 2016. En olieanalyse påviste glykol (kølervæske) i motorolien, hvilket indikerer utæthed i kølesystemet (f.eks. toppakning) og forøget slid i motoren – en kostbar reparation.

På baggrund af disse fund konkluderede selskabets skadeinspektør, at skaderne på begge biler var forvoldt forsætligt, og at skaderne på klagerens bil derfor ikke var dækningsberettigende i henhold til Forsikringsaftaleloven § 18. Selskabet fastholdt desuden, at de var forpligtet til at afmelde en totalskadet bil.