Afvisning af dækning for hårfine revner i murværk under byggeskadeforsikring

Selskabet fastholdt, at entreprenøren var villig til at udbedre forholdet ved at etablere dilatationsfuger og reparere de enkelte revnede mursten, hvilket selskabet anså som en fyldestgørende løsning på de kosmetiske gener.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold i sagen. Nævnet fastslog indledningsvist, at det er klageren, der bærer bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende byggeskade.

I begrundelsen lagde Nævnet vægt på, at de konstaterede revner var af meget begrænset omfang og karakteriseret som hårfine – i visse tilfælde endda usynlige for det blotte øje. Nævnet fandt det ikke bevist, at forholdene opfyldte forsikringens skadebegreb om "væsentlighed", herunder navnlig fordi revnerne ikke havde konstruktiv betydning. Dette støttes af forsikringsbetingelsernes punkt 26, stk. 1, og Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 16.

Nævnet vurderede endvidere, at entreprenørens tilbud om udbedring via etablering af dilatationsfuger var en sædvanlig og anerkendt byggeteknisk metode til at optage bevægelser i murværk. Klageren havde ikke godtgjort, at denne metode var utilstrækkelig. Ankenævnet afviste ligeledes klagerens krav om erstatning for værdiforringelse og øgede vedligeholdelsesomkostninger, da disse forhold ikke anses for at nedsætte bygningens brugbarhed på en afgørende måde.

Klageren anfører, at revnen er en væsentlig byggeskade med konstruktiv betydning, forårsaget af utilstrækkelig afstivning af gasbetonvæggen i tagrummet. Klageren har indhentet en udtalelse fra en bygningsingeniør med statikerbaggrund, der understøtter denne påstand.

Klageren kritiserer Topdanmarks håndtering af den ekstraordinære byggeskadeeftersynsrapport, som klageren mener er fejlagtigt udført. Skaden er registreret et forkert sted i rapporten, hvilket klageren opfatter som en bevidst omgåelse af reglerne for at undgå at registrere byggefirmaet i den offentlige "gabestokken" (en liste over byggefirmaer med byggeskader).

Endvidere påstår klageren, at Topdanmarks forsikringsbetingelser for byggeskadeforsikringen ikke er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens intentioner og regler for stikprøvevise eftersyn, som beskrevet i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 23, stk. 6. Klageren mener, at selskabet kun udfører stikprøvevise eftersyn, selvom byggerierne ikke er ens, hvilket er i strid med reglerne.

Klageren kræver udbedring af revnen og dens årsag, korrektion af eftersynsrapporten, anerkendelse af fejl i forsikringsbetingelserne samt dækning af udgifter til teknisk og juridisk bistand på i alt 10.000 kr. Klageren henviser til, at huset er sikret under en byggeskadeforsikring i medfør af Byggeloven § 25.

Topdanmarks påstande og argumenter

Topdanmark afviser dækning med den begrundelse, at revnen er kosmetisk og uden konstruktiv betydning. Selskabet anfører, at revnen er placeret i en ikke-bærende "trekant"-konstruktion i tagrummet, som ikke er en del af det statiske system. Taksator har vurderet, at revnen er kosmetisk og let kan udbedres med limning.

Topdanmark har desuden taget forbehold for, at kravet er forældet, idet entreprenøren angiveligt udbedrede revnen i 2015. Selskabet henviser til Forældelsesloven § 3.

Selskabet afviser at dække udgifter til klagerens rådgivers bistand, da de ikke anser udgifterne for rimelige og nødvendige i forbindelse med en dækningsberettiget skade, som de mener ikke foreligger. Topdanmark fastholder, at det er klagerens bevisbyrde at sandsynliggøre, at der foreligger en dækningsberettiget skade.

Topdanmark henviser til, at de følger retningslinjerne i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 16 for byggeskadeforsikringer og mener, at klagerens rådgiver ikke har sandsynliggjort, at der er forhold, der opfylder betingelserne for dækning.