Nyt lovforslag skal fjerne barrierer for eksport af dansk havvind til udlandet

• Lovforslaget muliggør tilladelse til etablering og drift af havvindmølleparker, der udelukkende er tilsluttet udenlandske elnet eller indgår i hybridprojekter.
• Der indføres mulighed for at undtage udenlandske transmissionsvirksomheder fra dele af elforsyningsloven, når de ejer kabler på dansk territorium, der fører til udlandet.
• Energinets hæftelse for statens erstatningsansvar vedrørende 'skyggevirkninger' (driftstab for naboparker) ophæves, så staten fremover selv bærer dette ansvar.
• Betalingstidspunktet for vinderen af et udbuds dækning af Energinets forundersøgelsesomkostninger fremrykkes til tidspunktet for kontraktindgåelse.
• Elproduktionstilladelser til hybridprojekter kan forlænges med testperioden, så den normale 30-årige periode først løber efter endt test af elinfrastrukturen.
• Ministeren får bemyndigelse til at lade lov om styrket beredskab i energisektoren gælde for specifikke transmissionssystemer, selvom de ikke er tilsluttet det danske net.
• Der indføres hjemmel til at opkræve gebyrer for myndighedsbehandling af dispensationer til udenlandske transmissionsvirksomheder.
• Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.

5. Styrket beredskab

Der foreslås en ændring i lov om styrket beredskab i energisektoren. I dag gælder loven ikke for kabler, der ikke er tilsluttet det danske net. Forslaget giver ministeren mulighed for konkret at beslutte, at loven alligevel skal gælde for specifikke udenlandske transmissionssystemer på dansk område af hensyn til sikkerhedspolitik og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Konsekvenser

Lovforslaget vurderes at være en forudsætning for, at erhvervslivet kan udnytte de økonomiske muligheder i eksport af havvind. For staten kan det på sigt betyde koncessionsindtægter. Der forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne, men visse administrative byrder for erhvervslivet i forbindelse med ansøgninger om dispensationer.

Støttemodellen er en tovejs differencekontrakt (Contract for Difference - CfD). Modellen fungerer således:

• En aftalepris fastsættes i det vindende udbud.
• En referencepris beregnes årligt som gennemsnittet af elpriserne i det foregående kalenderår.
• Hvis referenceprisen er lavere end aftaleprisen, modtager producenten et pristillæg fra staten, der dækker differencen.
• Hvis referenceprisen er højere end aftaleprisen, skal producenten betale differencen til staten.

Formålet er at give investorer en høj grad af sikkerhed mod lave elpriser, samtidig med at staten begrænser sine støtteudgifter og kan få indtægter ved høje elpriser. Støtten ydes i 20 år fra nettilslutning.

Der er fastsat lofter for de samlede betalinger:

• Statens maksimale støtteudgift: 6,5 mia. kr.
• Producentens maksimale betaling til staten: 2,8 mia. kr.

Udbuddet og støtten kræver godkendelse fra EU-Kommissionen under statsstøttereglerne.

Forlængelse af Driftstilladelser

Lovforslaget ændrer § 29 i VE-loven, så varigheden af driftstilladelser for nye havvindmølleparker, der udbydes efter lovens ikrafttræden, forlænges fra 25 år til 30 år. Det er fortsat muligt at søge om yderligere forlængelse. For Thor Havvindmøllepark vil en eventuel forlængelse dog være begrænset til maksimalt 5 år. Ændringen gælder ikke for tidligere udbudte parker som Vesterhav Syd/Nord og Kriegers Flak.

Forhøjelse af Satser til Grøn Pulje

Som følge af klimaaftalen fra 2020 forhøjes de beløb, som opstillere af VE-anlæg skal indbetale til en 'Grøn Pulje' i den kommune, hvor anlægget opstilles. Puljen skal fremme lokal accept af VE-projekter. De nye satser pr. installeret megawatt (MW) er som følger:

Der er overgangsregler, så projekter med byggetilladelse før 1. januar 2021 fortsat er omfattet af de gamle, lavere satser.

Ændringer i Regulering af Elproduktion

Lovforslaget ophæver § 34 i VE-loven, som indeholdt nationale regler for nedregulering og balancering af elproduktion fra udbudte havvindmølleparker. Baggrunden er, at disse forhold nu er direkte reguleret af EU-forordninger, især forordningen om drift af elektricitetstransmissionssystemer (SOGL). Dette er en juridisk forenkling uden materiel betydning for elproducenterne.

Som konsekvens ændres elforsyningslovens § 27 c, så de generelle regler om lastfordeling og balanceansvar nu også gælder for Thor og fremtidige havvindmølleparker. For allerede eksisterende udbudte parker vil kompensation for nedregulering dog fortsat blive håndteret efter de specifikke regler i VE-lovens § 35.

Økonomiske Konsekvenser

• For staten: Der er afsat 3,7 mia. kr. til støtte til Thor, med et absolut udgiftsloft på 6,5 mia. kr. De faktiske omkostninger afhænger af elprisudviklingen og det vindende bud.
• For erhvervslivet: Forslaget vurderes positivt, da det skaber investeringssikkerhed og forventes at medføre en anlægsinvestering på ca. 15,5 mia. kr. og jobskabelse. Forhøjelsen til Grøn Pulje er en merudgift for opstillere, men forventes delvist at erstatte andre lokale betalinger.

Ikrafttrædelse

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2021. Dog bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de bestemmelser, der vedrører Thor Havvindmøllepark. Dette skyldes, at man afventer EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtten.