Hjemvisning af sag om genoptagelse af moms vedrørende forvaltningsydelser fra udlandet

Skattestyrelsens oprindelige behandling

Skattestyrelsen afviste i første omgang at imødekomme genoptagelsen. Styrelsen lagde fejlagtigt til grund, at selskabet søgte om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til et specifikt styresignal (SKM2015.734.SKAT) vedrørende pensionskasser. Da selskabet ikke forvaltede pensionskasser, men derimod alternative investeringsfonde, mente Skattestyrelsen ikke, at betingelserne i styresignalet var opfyldt. Skattestyrelsen undlod derved at tage stilling til selve sagens kerne: om de indkøbte ydelser var momsfritagne efter de almindelige regler, og om anmodningen var rettidig som en ordinær genoptagelse.

Selskabets argumentation

Selskabet og dets repræsentant anførte, at anmodningerne var fremsat inden for den ordinære 3-års frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, 1. pkt.. De pointerede, at anmodningen blot var en berigtigelse af en forkert momsmæssig behandling af indkøbte ydelser, og at Skattestyrelsen aldrig havde foretaget en materiel vurdering af, om selskabet rent faktisk havde krav på tilbagebetaling.

Skattestyrelsens erkendelse under klagesagen

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen erkendte Skattestyrelsen, at der var sket en fejl. Styrelsen bekræftede, at alle anmodninger var indsendt rettidigt inden for den ordinære genoptagelsesfrist, og at man fejlagtigt havde behandlet sagen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Skattestyrelsen tiltrådte derfor, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.

Landsskatteretten konstaterede indledningsvist, at anmodningerne om genoptagelse for samtlige år var fremsat rettidigt i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, 1. pkt., som foreskriver en 3-årig frist fra angivelsesfristens udløb.

Da Skattestyrelsen i den oprindelige afgørelse ikke havde forholdt sig til de faktiske og retlige omstændigheder i relation til en ordinær genoptagelse, fandt Landsskatteretten, at afgørelsen led af en væsentlig mangel. Retten lagde vægt på, at der ikke var foretaget en egentlig behandling af, hvorvidt ydelserne var fritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

"Skattestyrelsen har således ikke foretaget en egentlig behandling af de fremsatte anmodninger om genoptagelse, herunder har Skattestyrelsen ikke foretaget en egentlig behandling af sagens faktiske og retlige oplysninger."

Som følge heraf besluttede Landsskatteretten at hjemvise sagen til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal nu foretage en materiel vurdering af:

• Om momsen af ydelserne er angivet med urette.
• Om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af kravet.
• I hvilket omfang selskabet eventuelt allerede har foretaget fradrag for den pågældende moms.

Resultat: Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling.

Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Fejlen blev først opdaget i februar 2019, hvorefter selskabet den 1. marts 2019 indgav en anmodning til Skattestyrelsen om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afviste selskabets anmodning om genoptagelse. Begrundelsen var, at anmodningen var indgivet mere end tre år efter det tidspunkt, hvor beløbet burde have været angivet. Skattestyrelsen henviste til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og anførte, at 3-årsfristen skulle regnes fra udløbet af angivelsesfristen for den periode, beløbet burde have været henført til (marts 2011 – juli 2012), hvilket ville have været senest den 1. december 2015. Skattestyrelsen fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen henviste desuden til SKM2013.589.LSR.

Selskabets argumentation

Selskabet fastholdt, at der var tale om en almindelig bogføringsfejl i december 2015, og at anmodningen om genoptagelse var indgivet inden for den ordinære forældelsesfrist for 2. halvår 2015. Selskabet argumenterede for, at fakturaen ikke kunne udstedes tidligere end 2015 på grund af de langvarige forhandlinger med kunden efter de norske myndigheders kontrol. Selskabet bestred Skattestyrelsens henvisning til SKM2013.589.LSR, da denne sag omhandlede punktafgifter og havde væsentlige faktuelle forskelle. Selskabet fremhævede, at ydelsen aldrig skulle have været momspligtig i Danmark, og at afgørelsen ville føre til dobbeltbeskatning, da moms allerede var betalt i Norge.