Search for a command to run...
Dato
3. oktober 2025
Emner
Designkrænkelse, Ugyldighed, Teknisk funktion, Must-fit, Designfrihed
Dokument
Parter
v/ Mikkel Kleis
v/ Thomas Mølsgaard
Dommere
Relaterede love
Sagen drejede sig om, hvorvidt Polytech A/S (Sagsøgte) havde krænket Dansk Gummi Industri A/S's (DGI's) registrerede EF-design nr. 005809852-0001 (PRO-PAD), en gummiklods anvendt som stødpude på transportrammer i vindmølleindustrien. DGI nedlagde påstand om forbud, tilbagekaldelse, tilintetgørelse og erstatning på 2.000.000 kr. Polytech nedlagde påstand om frifindelse og en selvstændig påstand om, at DGI's design skulle erklæres helt eller delvist ugyldigt.
DGI anførte, at Polytechs ugyldighedspåstand skulle afvises, idet EUIPO's afgørelse fra 2023, der opretholdt designet, var blevet retskraftig, efter at Polytech havde trukket sin appel tilbage. Polytech hævdede modsat, at de havde tilbagetaget selve anmodningen om ugyldighed, mens appelsagen verserede.
Retten lagde til grund, at EUIPO’s Board of Appeal i afgørelsen af 17. september 2024 fastslog, at den anfægtede beslutning ingen virkning havde som følge af tilbagetrækningen af ugyldighedsansøgningen.
Der foreligger derfor ikke nogen retskraftig afgørelse fra EUIPO, og retten foretager derfor en prøvelse af gyldigheden af DGI’s registrerede EF-design 005809852-0001.
Polytech gjorde gældende, at designet var ugyldigt, da det enten:
DGI argumenterede, at designet var udviklet med inspiration fra Legoklodsen med henblik på fleksibilitet og et ønske om at fremstå innovative. Da designet blev udviklet i 2017, var der høj designfrihed, og de senere kravspecifikationer fra kunder som [redacted] var dateret efter DGI's designregistrering i 2018.
Retten fastslog, at designerens grad af frihed var høj, og at det visuelle havde haft en ikke ubetydelig indflydelse. Polytech havde ikke godtgjort, at designet alene var teknisk bestemt eller underlagt must-fit-reglen.
Derudover fandt retten, at designet havde tilstrækkelig nyhed og individuel karakter i forhold til det ældre patent DK/EP 2315938 T3, da de karakteristiske træk adskilte sig væsentligt.
DGI frifindes derfor for Polytechs påstand om, at EF-designregistrering 005809852-0001 erklæres helt eller delvis ugyldig.
Retten skulle vurdere, om Polytechs Universal PUR PAD 3 gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk end DGI’s design, jf. designforordningens artikel 10. Igen blev designerens frihedsgrad vurderet som høj.
Selvom produkterne havde ligheder i størrelse, dimension, form og bolthuller, fremhævede retten flere væsentlige uoverensstemmende træk:
| PRO-PAD (DGI Design) | Universal PUR PAD 3 (Polytech Produkt) |
|---|---|
| Har 1 langsgående og 3 tværgående drænrender | Har kun 1 langsgående drænrende |
| Overfladen fremstår med 8 kvadrater | Overfladen fremstår med 2 lange rektangler |
| Rundinger på kanter er mindre | Rundinger er væsentligt større, fremstår mere afrundet |
| Har smig på siderne, som er delt i to niveauer | Har samme smig på alle sider fra top til bund |
| Opbygget med en ramme om bundpladen | Har indstøbt bundplade (uden særskilt ramme) |
Retten konkluderede, at disse uoverensstemmende træk medførte, at den informerede bruger fik et andet helhedsindtryk af Polytechs produkt sammenholdt med DGI’s designregistrering. Da der ikke var ført bevis for faktisk forveksling i markedet, fandt retten, at der ikke forelå en krænkelse.
Polytech A/S blev herefter frifundet for DGI’s krav om forbud, tilintetgørelse og erstatning.
Polytech A/S frifindes for Dansk Gummi Industri A/S's påstande 1-5 (forbud, tilbagekaldelse, tilintetgørelse og erstatning), idet Polytechs produkt giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end DGI’s designregistrering.
Dansk Gummi Industri A/S frifindes for Polytech A/S's selvstændige påstand om ugyldighed af EF-designregistrering nr. 005809852-0001. Retten fandt, at designet hverken var udelukkende teknisk betinget, underlagt 'must-fit' krav eller savnede individuel karakter.
Sagsomkostningerne ophæves, da DGI tabte krænkelsesspørgsmålet, men vandt gyldighedsspørgsmålet, jf. Retsplejeloven § 313, stk. 1.
Dommen er anket til Vestre Landsret.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Lignende afgørelser

Sø- og Handelsretten
Sagen angik DANSK GUMMI INDUSTRI A/S' (DGI) anmodning om et midlertidigt forbud mod A.A.G. AALBORG GUMMIVAREFABRIK A/S (AAG) for f...

Sø- og Handelsretten
Sagen omhandlede, hvorvidt CV Padel & Sport ApS (CVP) og Casper Vodsgaard (CV) ved salg og markedsføring af skoene 'Quick Shoes' h...

Sø- og Handelsretten
Sagen er en midlertidig forbudssag anlagt af Ganni A/S mod Lulu’s Fashion Lounge, LLC, der forhandler skoene Graya Ballerina og Sa...