Sag om designret til stødpude: Design anset for gyldigt, men ikke krænket

Sagen drejede sig om, hvorvidt Polytech A/S (Sagsøgte) havde krænket Dansk Gummi Industri A/S's (DGI's) registrerede EF-design nr. 005809852-0001 (PRO-PAD), en gummiklods anvendt som stødpude på transportrammer i vindmølleindustrien. DGI nedlagde påstand om forbud, tilbagekaldelse, tilintetgørelse og erstatning på 2.000.000 kr. Polytech nedlagde påstand om frifindelse og en selvstændig påstand om, at DGI's design skulle erklæres helt eller delvist ugyldigt.

Ugyldighedsspørgsmålet (Processuelt)

DGI anførte, at Polytechs ugyldighedspåstand skulle afvises, idet EUIPO's afgørelse fra 2023, der opretholdt designet, var blevet retskraftig, efter at Polytech havde trukket sin appel tilbage. Polytech hævdede modsat, at de havde tilbagetaget selve anmodningen om ugyldighed, mens appelsagen verserede.

Retten lagde til grund, at EUIPO’s Board of Appeal i afgørelsen af 17. september 2024 fastslog, at den anfægtede beslutning ingen virkning havde som følge af tilbagetrækningen af ugyldighedsansøgningen.

Der foreligger derfor ikke nogen retskraftig afgørelse fra EUIPO, og retten foretager derfor en prøvelse af gyldigheden af DGI’s registrerede EF-design 005809852-0001.

Ugyldighedsspørgsmålet (Materielt)

Polytech gjorde gældende, at designet var ugyldigt, da det enten:

• Udelukkende var bestemt af teknisk funktion (Designloven § 6, stk. 1) eller
• Var underlagt ”must-fit”-reglen (Designloven § 6, stk. 2), idet klodsen skulle passe til specifikke transportrammer og bolthuller.

DGI argumenterede, at designet var udviklet med inspiration fra Legoklodsen med henblik på fleksibilitet og et ønske om at fremstå innovative. Da designet blev udviklet i 2017, var der høj designfrihed, og de senere kravspecifikationer fra kunder som [redacted] var dateret efter DGI's designregistrering i 2018.

Retten fastslog, at designerens grad af frihed var høj, og at det visuelle havde haft en ikke ubetydelig indflydelse. Polytech havde ikke godtgjort, at designet alene var teknisk bestemt eller underlagt must-fit-reglen.

Derudover fandt retten, at designet havde tilstrækkelig nyhed og individuel karakter i forhold til det ældre patent DK/EP 2315938 T3, da de karakteristiske træk adskilte sig væsentligt.