Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Sagen omhandler appeller indgivet af Illumina Inc. og Grail LLC mod en dom fra Retten, som stadfæstede Europa-Kommissionens beslutning om at behandle Illuminas erhvervelse af den fulde kontrol med Grail. Fusionen vedrørte markeder inden for genetisk analyse og gensekventeringssystemer til tidlig kræftscreening. Selvom fusionen ikke opfyldte de objektive omsætningstærskler for anmeldelse i henhold til EU-fusionsforordningen (Forordning 139/2004) eller i de involverede medlemsstater, anmodede Frankrig og flere andre nationale konkurrencemyndigheder (NCA'er) Kommissionen om at behandle sagen i henhold til forordningens artikel 22 (den såkaldte 'Hollandske Klausul').
Illumina og Grail gjorde gældende, at Kommissionen manglede kompetence. Deres centrale anbringende var, at artikel 22 kun tillader en henvisning fra en medlemsstat til Kommissionen, hvis den pågældende fusion er omfattet af den nationale lovgivning på området for fusionskontrol i den henvisende stat. Da fusionen faldt uden for de nationale tærskler, mente de, at den nationale myndighed ikke havde kompetence til at henvise sagen.
Retten afviste oprindeligt dette synspunkt og fortolkede artikel 22 bredt som en nødvendig "korrigerende mekanisme" i EU's fusionskontrolsystem, der skulle sikre, at transaktioner med potentielt skadelige grænseoverskridende virkninger på konkurrencen, der ellers undgik kontrol, kunne behandles af Kommissionen.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 22, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 139/2004 og ophævede den appellerede dom. Domstolen annullerede som følge heraf Kommissionens afgørelser om at imødekomme Frankrigs og de tilsluttende NCA'ers anmodninger om at behandle fusionen.
Domstolen fandt, at hverken en ordlydsfortolkning, en historisk fortolkning eller en kontekstuel fortolkning understøtter Kommissionens brede tolkning af artikel 22. Tværtimod: Artikel 22 blev oprindeligt indført for at give medlemsstater, der ikke havde en national fusionskontrollovgivning, mulighed for at anmode Kommissionen om at behandle en sag, eller for at centralisere sager, der ellers skulle anmeldes i flere medlemsstater, for at styrke princippet om én kontrolinstans.
"Det følger af samtlige disse betragtninger, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 22, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 139/2004, da den fastslog, at medlemsstaterne på de deri fastsatte betingelser kunne indgive en anmodning i henhold til denne bestemmelse uafhængigt af rækkevidden af deres nationale lovgivning på området for forudgående kontrol med fusioner."
Domstolen understregede, at hvis de tærskler for kompetence, der er baseret på omsætning i henhold til forordningen, er utilstrækkelige til at kontrollere visse transaktioner (som f.eks. 'killer acquisitions' eller fusioner af innovative virksomheder med lav omsætning), er det udelukkende en opgave for EU-lovgiver at ændre disse tærskler eller fastsætte en beskyttelsesmekanisme, i overensstemmelse med den institutionelle balance.

Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over Telmore A/S’ videregivelse af hans e-mailadresse til Meta Irland. Sagen har været behandlet i Datarådet.



Éditions Odile Jacob SAS appellerede en dom fra Retten, der stadfæstede Kommissionens beslutning om at godkende Lagardère SCA's erhvervelse af forlagsinteresser i Vivendi Universal Publishing SA (VUP) under forudsætning af visse tilsagn.
Sagen drejede sig primært om, hvorvidt Kommissionen havde foretaget en korrekt vurdering af fusionen i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Odile Jacob anførte, at Retten havde begået retlige fejl ved bedømmelsen af fusionsbegrebet, ved ikke at drage de retlige konsekvenser af processuelle tilsidesættelser begået af Kommissionen, ved ikke at drage de retlige konsekvenser af en manglende begrundelse og ved at tilsidesætte de relevante kriterier for bedømmelsen af styrkelsen af en dominerende stilling og af tilsagnenes egnethed.
Caverion Danmark ønsker at overtage aktiver og selskabet Vagns VVS fra GK Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af fusionen og opfordrer interesserede til at indsende bemærkninger.
Lemvigh-Müller og Brødrene Kier sælger begge bl.a. stål og aluminium, HVAC-artikler og VVT-artikler. Interesserede opfordres til at komme med bemærkninger.
Odile Jacob argumenterede for, at Retten ikke havde undersøgt samtlige transaktioner, herunder den midlertidige overdragelse af aktiver til NBP, og at undtagelsen i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 4064/89 skulle fortolkes strengt. De anførte også, at den manglende anmeldelse af fusionen inden for de foreskrevne frister udgjorde en processuel tilsidesættelse, og at den omtvistede beslutning manglede begrundelse.
Kommissionen og Lagardère anførte, at formålet med den omtvistede beslutning var at undersøge foreneligheden med fællesmarkedet af den transaktion, der blev anmeldt den 14. april 2003, og at kvalificeringen af aktiesalget var uden betydning for beslutningens gyldighed. De anførte også, at der ikke var sket processuelle tilsidesættelser, og at beslutningen var tilstrækkeligt begrundet.
Retten havde tidligere afvist Odile Jacobs anbringender og fastslået, at kvalificeringen af aktiesalget var uden betydning for den omtvistede beslutnings lovlighed, og at selv hvis Lagardère havde opnået kontrol over målaktiverne allerede i december 2002, ville dette ikke have haft betydning for beslutningens lovlighed.

Sagen omhandler Europa-Kommissionens godkendelse af Wendel Investissement som køber af aktiver, der skulle afstås i forb...
Læs mere
Sagen vedrører thyssenkrupp AG's appel af en dom fra Retten, som stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse fra 2019. De...
Læs mere