Search for a command to run...
Dato
3. juni 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20250945125
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en anmodning om anonymisering af en artikel fra juni 2019 publiceret på amtsavisen.dk. Artiklen beskrev en skudveksling, hvor fem mænd blev idømt lange fængselsstraffe i byretten, herunder klageren, der blev idømt 11 års fængsel for drabsforsøg.
Kort efter byrettens dom blev sagen anket til landsretten, som i 2020 frifandt tre af de tiltalte, herunder klageren. I oktober 2024 rettede klageren henvendelse til mediet med et ønske om at få sit navn fjernet fra den oprindelige artikel fra 2019. Klageren anførte, at den fortsatte digitale tilgængelighed af artiklen med hans fulde navn havde store personlige konsekvenser for hans nuværende livssituation.
Klageren fremførte blandt andet følgende argumenter for anonymisering:
Randers Amtsavis afviste anmodningen med henvisning til deres interne etiske retningslinjer. Mediet argumenterede for, at artiklen var faktuelt korrekt på publiceringstidspunktet, og at man havde fulgt en saglig linje ved at navngive dømte i alvorlige sager. Mediet valgte dog at opdatere den oprindelige artikel med oplysninger om frifindelsen og indsætte et link til en artikel om landsrettens dom, men fastholdt klagerens navn i den oprindelige tekst. Spørgsmålet for Pressenævnet var herefter, om denne håndtering var i overensstemmelse med de presseetiske regler om hindring af tilgængelighed.
Pressenævnet udtalte kritik af Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om anonymisering. Selvom klagen over selve artiklens indhold blev afvist som forældet jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 3, da den blev indsendt mere end 12 uger efter publicering, realitetsbehandlede nævnet anmodningen om anonymisering efter punkt D. 1 i de presseetiske regler.
Nævnet var delt i vurderingen af sagen, hvilket resulterede i følgende fordeling:
| Gruppe |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Begrundelse |
|---|
| Flertal (inkl. formand) | Kritik | Oplysninger om en 11-årig dom for drabsforsøg er særligt belastende. Da klageren er frifundet og ikke er en offentlig person, vejer privatlivets fred tungere end dokumentationshensynet. |
| Mindretal (2 medlemmer) | Ingen kritik | Mediet fulgte en saglig linje og opdaterede artiklen med korrekt information om frifindelsen samt link til den nye dom. |
Da der var stemmelighed, blev formandens stemme afgørende. Flertallet lagde vægt på, at artiklen først blev opdateret med frifindelsen mere end fire år efter landsrettens dom, og at oplysningerne er så følsomme, at det er rimeligt at hindre tilgængeligheden af navnet.
Som følge af kritikken blev Randers Amtsavis pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse på deres digitale platforme i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 49. Nævnet stillede krav om, at kendelsen bringes som en selvstændig artikel med Pressenævnets logo, og at der indsættes et direkte link til kendelsen øverst i den oprindelige artikel.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen omhandler en anmodning fra en mand om at få fjernet eller afindekseret en artikel publiceret af fyens.dk i august ...
Læs mere
Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikt...