Rækkevidden af effektive retsmidler: National ret skal kunne anordne lægeundersøgelse af asylansøger i første instans (Direktiv 2013/32)

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cypern vedrørende fortolkningen af asylproceduredirektivet (Direktiv 2013/32/EU) og retten til effektive retsmidler i henhold til EU-Charterets artikel 47.

B.F., en libanesisk statsborger, ansøgte om international beskyttelse i Cypern med henvisning til, at han tidligere var blevet udsat for tortur og mishandling af libanesiske myndigheder på grund af politisk aktivisme. Asylmyndigheden (første instans) afslog ansøgningen med den begrundelse, at B.F.s forklaringer var usammenhængende, modstridende og manglede troværdighed.

Den forelæggende ret, Dioikitiko Dikastirio Diethnous Prostasias (forvaltningsdomstol for international beskyttelse), bemærkede, at vurderingen af ansøgerens troværdighed i høj grad afhænger af en individuel vurdering, der tager højde for sårbarhed, herunder tegn på tidligere traumer. Retten fandt en lægeundersøgelse nødvendig for at vurdere B.F.s troværdighed, men var ifølge cypriotisk lov forhindret i selv at anordne denne undersøgelse. Retten kunne kun annullere asylmyndighedens afgørelse og sende sagen tilbage til ny administrativ behandling.

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om kravet om en »fuldstændig og ex-nunc-undersøgelse« i direktiv 2013/32, artikel 46, stk. 3, sammenholdt med retten til effektive retsmidler (artikel 47 i Charteret), påbød den nationale domstol i første instans at have beføjelse til selv at anordne en lægeundersøgelse, eller om det var tilstrækkeligt at annullere afgørelsen og hjemvise sagen til asylmyndigheden.

Domstolen fastslog, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med EU-Charterets artikel 47 og TEU artikel 4, stk. 3 (loyalt samarbejde), skal fortolkes således, at den nationale ret i første instans skal have beføjelse til at anordne en lægeundersøgelse af ansøgeren, når det anses for nødvendigt for en fuldstændig og ajourført vurdering af ansøgningen om international beskyttelse.

Begrundelsen for kravet om undersøgelsesbeføjelse

Domstolen understregede, at kravet om en »fuldstændig og ex-nunc-undersøgelse« indebærer, at retsinstansen skal foretage en ajourført bedømmelse af samtlige faktiske og retlige omstændigheder. Dette skal ske uden behov for at sende sagen tilbage til den besluttende myndighed, hvilket ellers ville stride imod målet om en hurtig sagsbehandling (betragtning 18 i direktiv 2013/32).

»Hvis det ikke er muligt for den kompetente ret at indhente oplysninger om helbredstilstanden hos en ansøger om international beskyttelse med henblik på vurderingen af den pågældendes ansøgning om international beskyttelse, kan denne vurdering imidlertid ikke tage hensyn til samtlige de faktiske omstændigheder, der gør det muligt for den pågældende retsinstans at foretage en ajourført vurdering af den foreliggende sag.« (Præmis 33)