Momspligt ved salg af byggegrunde via professionel agent og identifikation af afgiftspligtig person i ægtefællers formuefællesskab (C-213/24)

Domstolen fastslog, at levering af varer (salg af grunde) er momspligtig, hvis den foretages af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og præciserede, hvordan begrebet »økonomisk virksomhed« skal fortolkes i sager om salg af fast ejendom, især når der anvendes fuldmægtige.

Vurdering af økonomisk virksomhed (Spørgsmål 1)

Domstolen fandt, at den omstændighed, at aktive markedsføringstiltag (såsom udstykning, ændring af anvendelse fra landbrug til byggegrunde, infrastrukturudvikling og markedsføring) udføres af en befuldmægtiget på vegne af ejeren, ikke udelukker, at ejeren anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed. Aktive tiltag, der mobiliserer midler svarende til dem, der anvendes af fagfolk, indgår ikke som led i almindelig personlig formueforvaltning.

• Den befuldmægtigede handlede i fuldmagtsgivernes navn og for deres regning.
• Den endelige økonomiske risiko (risikoen for manglende salg) påhvilede fortsat fuldmagtsgiverne (ægtefællerne).

Domstolen konkluderede, at salget af grunde, der var forberedt gennem sådanne aktive markedsføringstiltag, er momspligtigt.

Identifikation af den afgiftspligtige person (Spørgsmål 2)

Med hensyn til ægtefæller, der ejer aktiver i et legalt formuefællesskab, fastslog Domstolen, at identifikation af den afgiftspligtige person skal ske ud fra EU-rettens selvstændighedskriterier (handler i eget navn, for egen regning og på eget ansvar), selvom national ret kan inddrages som vejledende.

Domstolen fandt, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1, ikke er til hinder for, at det legale formuefællesskab, der udgøres af samejende ægtefæller, anses for at være den afgiftspligtige person, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

• Ægtefællerne fremstår i forhold til tredjemand som i fællesskab at have gennemført salget.
• Det pågældende formuefællesskab bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed.

De slovenske skattemyndigheder pålagde Kezić at betale moms af salget af de to grunde, idet de anså salget for at være en del af hans økonomiske virksomhed. Kezić anfægtede afgørelsen, og sagen endte ved Vrhovno sodišče (Sloveniens Højesteret), som forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen.

Det præjudicielle spørgsmål omhandlede, hvorvidt artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 1, i sjette momsdirektiv skal fortolkes således, at salget af de pågældende grunde, der ikke var bogført som anlægsaktiver, skal pålægges moms.

Domstolen skulle tage stilling til, om salget af grunde, der var henført til en afgiftspligtig persons private formue, under de givne omstændigheder skulle anses for momspligtigt.