Search for a command to run...
Dato
2. april 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Litauen
Dommer
Litauen, EU-medlemsstater, Belgien, Frankrig, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Denne sag vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet), som indeholder en fælles minimumsklausul til bekæmpelse af misbrug (GAAR). Sagen udspringer af en tvist i Litauen mellem det litauiske selskab »Nordcurrent group« UAB (Nordcurrent) og den litauiske skattemyndighed (Valstybinė mokesčių inspekcija) vedrørende selskabsskattefritagelse for udbytte.
Nordcurrent, et selskab i spiludviklingsbranchen, modtog i 2018 og 2019 udbytte fra sit datterselskab Nordcurrent Ltd, hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Nordcurrent ansøgte om selskabsskattefritagelse for dette udbytte i henhold til direktivet.
Den litauiske skattemyndighed nægtede fritagelsen. Myndigheden argumenterede for, at det britiske datterselskab i de relevante år (2018 og 2019) udgjorde et "ikke-reelt arrangement" (et kunstigt arrangement) i direktivets forstand. Dette blev begrundet med, at datterselskabet manglede tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer: det havde kun én direktør (der også var direktør for syv andre selskaber), ingen egne lokaler og delte adresse med et meget stort antal andre virksomheder (97.110).
Nordcurrent bestred afgørelsen. Selskabet hævdede, at datterselskabet oprindeligt var oprettet af velbegrundede kommercielle årsager i 2009 for at fungere som mellemled til store distributionsplatforme. Nordcurrent fremhævede, at datterselskabet genererede indkomst i eget navn, og at den britiske selskabsskattesats (24%) var højere end den litauiske (15%), hvilket i sig selv anfægtede idéen om en skattefordel som hovedformål. Den forelæggende ret anmodede Domstolen om præjudiciel afgørelse for at afklare, hvornår GAAR kan anvendes, og hvordan kriterierne for 'ikke-reelt arrangement' og 'skattefordel' skal fortolkes.
Domstolen fastslog, at klausulen om bekæmpelse af misbrug (GAAR) i direktiv 2011/96/EU skal fortolkes bredt og gælder for enhver form for misbrug, ikke kun gennemstrømningsselskaber. Domstolen understregede, at for at nægte selskabsskattefritagelse skal både det objektive element (ikke-reelt arrangement) og det subjektive element (skattefordel som hovedformål) være opfyldt.
| Spørgsmål | Afgørelse (Fortolkning af artikel 1, stk. 2 og 3) |
|---|
| Q1: GAAR på datterselskab, der selv genererer overskud? | Ikke til hinder. GAAR er tværgående og kan anvendes, selvom datterselskabet genererer overskud i eget navn og ikke er et mellemliggende gennemstrømningsselskab, forudsat at elementerne for misbrug foreligger. |
| Q2: Vurdering udelukkende på tidspunktet for udbyttebetaling? | Er til hinder. National praksis må ikke udelukkende tage hensyn til situationen på tidspunktet for udbyttebetalingen. Vurderingen skal inkludere alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder de oprindelige kommercielle årsager, da et arrangement kan miste sin reelle karakter over tid. |
| Q3: Er kvalificering som ikke-reelt arrangement alene tilstrækkeligt til at fastslå skattefordel? | Ikke tilstrækkeligt. Den blotte kvalificering af arrangementet som ikke-reelt er utilstrækkelig. Der skal yderligere fastslås en hensigt om at opnå en skattefordel, der strider mod direktivets formål. Den omstændighed, at datterselskabet har betalt en højere selskabsskat i etableringslandet, er et relevant forhold ved vurderingen af, om formålet var en skattefordel. |
Domstolen præciserede, at den samlede skattemæssige virkning af arrangementet skal tages i betragtning ved vurderingen af det subjektive element (skattefordelen).
Dommen er central for fortolkningen af direktiv 2011/96/EU, især efter indførelsen af den fælles minimumsklausul til bekæmpelse af misbrug (GAAR) ved direktiv 2015/121.
Kursus afholdes**:**
11. og 18. september i Vejle
Kunne ikke indlæse lignende afgørelser i tide. Søg i vores database med over 100.000 afgørelser.
Søg nu