Search for a command to run...
Dato
2. november 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230984025
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en artikelserie i Århus Stiftstidende om aarhusianske kolonihaveforeninger, hvor en specifik artikel beskrev en anonym klage til Aarhus Kommune. Borgeren bag klagen hævdede, at størstedelen af bestyrelsen i haveforeningen [Klager] boede ulovligt i deres haver hele året og fremlejede deres lejligheder til overpris. Journalisten bag artiklen interviewede foreningens formand inden udgivelsen, hvor formanden afviste kendskab til påstandene om helårsbeboelse blandt bestyrelsens medlemmer. Artiklen blev bragt både digitalt og på tryk og indeholdt citater fra kommunale rådmænd om behovet for strammere lovgivning og sanktioner på kolonihaveområdet. Foreningen klagede efterfølgende til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt usande påstande, som ikke var blevet efterprøvet tilstrækkeligt. De fremhævede især, at beskyldningerne om ulovlig beboelse og fremleje var krænkende, og at avisen fejlagtigt sammenkædede deres forening med problemer i andre foreninger vedrørende ulovligt store byggerier. Et centralt punkt i klagen var desuden, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke var blevet kontaktet individuelt for at kommentere de personlige beskyldninger vedrørende deres private bopælsforhold.
Pressenævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for tilsidesættelse af god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34. Nævnet vurderede, at påstanden om, at fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer boede ulovligt i deres kolonihavehuse, udgjorde en alvorlig beskyldning om lovovertrædelse, der knyttede sig direkte til de enkelte medlemmers private forhold. Flertallet i nævnet fandt, at beskyldningernes karakter krævede, at samtlige berørte bestyrelsesmedlemmer skulle have haft mulighed for at kommentere oplysningerne personligt, og at det var utilstrækkeligt kun at høre formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere avisens efterprøvelse af selve henvendelsen til kommunen eller sammenkoblingen med den generelle debat om kolonihavelovgivningen, da emnet har væsentlig samfundsmæssig interesse. Som konsekvens af afgørelsen blev Århus Stiftstidende pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på både deres digitale platforme og i den trykte avis. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Medieansvarsloven § 43.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere kendelser fra Pressenævnet vedrørende [Avisen] og dens redaktør. De oprindelige sager udsprang af en række læserbreve og en artikel bragt i foråret 2013, som omhandlede forholdene på en specifik skole.
I den første sag blev der klaget over indholdet i læserbrevene, som blandt andet indeholdt beskyldninger mod skolens ledelse for overvågning af elever, misbrug af offentlige midler, nepotisme og et dårligt arbejdsmiljø. Et centralt juridisk spørgsmål var, om avisen havde udvist tilstrækkelig kildekritik og efterlevet reglerne om forelæggelse, da beskyldningerne var af alvorlig og potentielt skadelig karakter. Der blev desuden rejst spørgsmål om en overskrifts korrekthed samt dokumentationen for en påstået stævning for injurier.
Den anden sag vedrørte måden, hvorpå avisen havde offentliggjort Pressenævnets første kritik. Her var omdrejningspunktet, om offentliggørelsen levede op til kravet om en fremtrædende placering, herunder om skrifttype, rubrikker og placering på siden svarede til de oprindelige artikler.
Anmodningen om genoptagelse blev indsendt med henvisning til flere nye forhold:

Sagen omhandler en klage fra virksomheden Forenede Care A/S over en artikel bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et forstanderpar på Bornholms Højskole over en række artikler bragt i Bornholms Tidende i j...
Lovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn