Rengøringsvirksomhed kvalificeret som lønmodtager: Landsskatteretten nægter fradrag for købsmoms

Sagen omhandler et selskabs samarbejde med [virksomhed1] ApS/[person1] i perioden fra efteråret 2013 til sommeren 2014, hvor selskabet anvendte [virksomhed1] ApS som underleverandør til entreprenør- og tømrervirksomhed. SKAT traf afgørelse om, at [person1] skulle betragtes som lønmodtager hos selskabet, hvilket medførte krav om indbetaling af A-skat og AM-bidrag, hæftelse for disse beløb, samt nedsættelse af selskabets fradrag for købsmoms og skattepligtige resultat.

Selskabet driver entreprenør- og tømrervirksomhed og har oplyst at anvende underleverandører og vikarbureauer. Selskabets repræsentant forklarede, at [virksomhed1] ApS/[person1] blev hyret til afslibning af vinduesrammer og senere som konsulent for tilsyn, koordinering, kvalitetskontrol og transport af vinduer. [person1] skulle ifølge repræsentanten have tilrettelagt sit arbejde selv uden løbende instruktion. Direktør [person2] oplyste dog til SKAT, at arbejdsopgaverne blev anvist uge for uge, og at [person1] arbejdede som konsulent med timeafregning.

SKAT indhentede ni fakturaer fra [virksomhed1] ApS, hvoraf syv primært omhandlede "slibning af vinduer på værksted" og/eller "kørsel med vinduer" til en fast timesats (300 kr./time for arbejde, 200 kr./time for kørsel). Fakturaerne var ofte månedlige og viste, at [person1] i flere måneder havde udført arbejde for selskabet alle hverdage. Den samlede fakturering fra [virksomhed1] ApS til selskabet var 371.375 kr. inkl. moms.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at [person1] arbejdede under lønmodtagerlignende forhold, idet selskabet havde instruktionsbeføjelser, afregningen skete periodisk med fast timesats, arbejdet ikke var forbundet med reel økonomisk risiko for [person1] eller [virksomhed1] ApS, og der ikke var afholdt udgifter, der adskilte sig væsentligt fra lønmodtagerudgifter. SKAT anførte desuden, at der ikke var fremlagt dokumentation for konsulentydelser, og at den lave timebetaling ikke afspejlede konsulentarbejde. SKAT vurderede, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag, og derfor hæftede for de manglende beløb. Som konsekvens blev købsmomsen nedsat, da løn ikke er omfattet af momsfradrag, mens det skattepligtige resultat blev nedsat med samme beløb, da løn er en fradragsberettiget driftsudgift.

Selskabets repræsentant bestred SKATs afgørelse og anførte, at [virksomhed1] ApS fungerede som selvstændig underleverandør. Repræsentanten argumenterede imod SKATs punkter ved at fremhæve, at timeafregning er normalt for selvstændige, at afregningen ikke var strengt månedlig, at [virksomhed1] ApS bar økonomisk risiko for fejl og mangler, anvendte egen varebil, og ikke var underlagt instruktionsbeføjelse. Det blev også fremført, at [virksomhed1] ApS havde betydelig anden omsætning, og at der ikke var indgået en ansættelsesaftale med opsigelsesvarsel, feriepenge eller løn under sygdom.

Fakturaoversigt fra [virksomhed1] ApS til selskabet

Omsætningsoversigt for [virksomhed1] ApS

SKAT oplyste, at den øvrige omsætning i [virksomhed1] ApS vedrørte salg af tekstiler på messer og markeder, hvilket ikke havde sammenhæng med arbejdet for selskabet.