Search for a command to run...
Dato
2. oktober 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønmodtager, Selvstændig erhvervsvirksomhed, Virksomhedsordningen (VSO), Afgrænsningskriterier, Honorarindkomst, Befordringsfradrag, Økonomisk risiko
Sagen omhandler den skattemæssige kvalifikation af klagerens indtægtsforhold i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med rengøring og kantinedrift og hævdede at være selvstændig erhvervsdrivende, hvilket gav adgang til Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Skattestyrelsen havde derimod anset klageren som lønmodtager i forholdet til hovedhvervgiveren, [virksomhed2] A/S, og konsekvensrettet skatteansættelserne, herunder nægtet brug af VSO og genklassificeret fradrag.
Landsskatteretten foretog en samlet bedømmelse baseret på kriterierne i Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994. Retten lagde vægt på en række faktorer, som tydede på et tjenesteforhold:
Retten bemærkede, at selvom klageren i et vist omfang havde ansat andre til at udføre dele af arbejdet, ændrede dette ikke den samlede bedømmelse af indtægtsforholdet med hovedhvervgiveren.
Indtægten fra [virksomhed2] A/S blev anset for A-indkomst (Kildeskatteloven § 43, stk. 1). Enkeltstående indtægter fra andre hvervgivere samt modtaget coronakompensation blev anset for honorarindtægter, da de ikke stammede fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De selvangivne renteudgifter og -indtægter i virksomheden blev som konsekvens overført til kapitalindkomsten, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.
Godkendte lønmodtagerfradrag for befordring (jf. Ligningslovens § 9 c, stk. 1) og øvrige lønmodtagerudgifter (jf. Ligningslovens § 9, stk. 1) blev godkendt i det omfang, de oversteg bundgrænsen for lønmodtagerfradrag. Andre driftsudgifter (administration, revisor, PC/telefon) blev ikke godkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger efter , da de blev anset for private udgifter eller manglede den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i et lønmodtagerforhold.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2020, 2021 og 2022.
Retten lagde til grund, at klageren skulle anses for lønmodtager i forhold til sin hovedbeskæftigelse, da kriterierne for tjenesteforhold var opfyldt, herunder overvejende én hvervgiver, fastsatte arbejdsforhold, fravær af økonomisk risiko og periodisk fast vederlag. Som følge heraf blev klageren nægtet adgang til at anvende virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.
De foretagne ændringer i skatteansættelsen, der resulterede i forhøjelser af personlig indkomst og justeringer af kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, blev godkendt. Retten fastslog desuden, at Skattestyrelsen havde overholdt fristen for ordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
De samlede ændringer i indkomstårene var som følger:
| Indkomstår | Forhøjelse af Personlig Indkomst (kr.) | Ændring af Kapitalindkomst (kr.) | Forhøjelse af Ligningsmæssigt Fradrag (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2020 | 150.349 | -6.378 | 69.573 |
| 2021 | 130.442 | -5.799 | 24.723 |
| 2022 | 10.172 | -7.060 | 41.102 |

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde oprindeligt omkvalificeret klagerens indkomst fra selvstændig virksomhed til personlig indkomst som lønmodtager, hvilket medførte en forøgelse af lønindkomsten og en nedsættelse af virksomhedsoverskuddet til 0 kr. samt godkendelse af et befordringsfradrag. Klageren anmodede om genoptagelse, hvilket [Skatteankenævnet] godkendte i 2012 på baggrund af nye faktiske og retlige oplysninger. SKAT fastholdt dog sin oprindelige afgørelse i 2013, hvilket førte til klagen til Landsskatteretten.
Klageren, en uddannet smed, etablerede den 1. maj 2007 virksomheden [virksomhed3] v/[person2] med fokus på vindmølleservicering, smede- og montagearbejde. Virksomheden ophørte den 31. december 2008, da klageren blev lønmodtageransat. Virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, hvor garagen var indrettet som værksted. Der var ingen ansatte, og der blev ikke annonceret for virksomheden. Klageren oplyste at have eget specialværktøj, men der forelå ingen dokumentation for køb, service eller kalibrering af dette, og klageren angav, at værktøjet ikke var anskaffet i erhvervsøjemed.
Klageren udførte arbejde for fire hvervgivere i de omhandlede år:
Virksomhedens omsætning for 2007 og 2008 var som følger:
| Hvervgiver | 2007 (kr.) | 2008 (kr.) |
|---|---|---|
| [virksomhed4] | 93.000 | 0 |
| [virksomhed7] | 0 | 29.044 |
| [virksomhed2] | 8.750 | 17.125 |
| [virksomhed1] | 196.113 | 482.546 |
| Total omsætning | 297.863 | 528.715 |
Klagerens selvangivne overskud og omkostninger var:
| Post | 2007 (kr.) | 2008 (kr.) |
|---|---|---|
| Omsætning | 297.863,92 | 518.214,86 |
| Materialekøb | 7.323,49 | 1.067,36 |
| Hjælpematerialer | 7.756,49 | 2.879,58 |
| Småinventar | 7.751,22 | 8.236,60 |
| Hjemtagelsesomkostninger | 0 | 2.076,64 |
| Arbejdsbeklædning | 2.963,80 | 96,00 |
| Diverse kontormaterialer | 0 | 2.568,42 |
| Telefon | 270,68 | 4.197,46 |
| Privat andel telefon | 0 | 800,00 |
| Regnskabshonorar | 0 | 2.000,00 |
| Papirvarer | 44,58 |
SKATs afgørelse fremhævede, at mange af klagerens udgifter (materialekøb, hjælpematerialer, småinventar) var relateret til privatbrug eller etablering af udhus på privatadressen, og ikke direkte til de udførte arbejdsopgaver. SKAT godkendte befordringsfradrag på 6.749 kr. for 2007 og 20.408 kr. for 2008 i henhold til Ligningsloven § 9 c.
Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren skulle anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet der var tale om en nyopstartet enkeltmandsvirksomhed, hvor et begrænset antal hvervgivere var naturligt. Det blev fremhævet, at klageren var frit stillet til at opgive kontrakter, og at timebaseret fakturering og løbende betaling var almindeligt. Repræsentanten bestred, at hvervgiverne havde en ledelsesret ud over det sædvanlige for selvstændige, og fremhævede klagerens brug af eget værktøj, økonomiske risiko (personligt ansvar, ingen opsigelsesvarsel/feriepenge) og indskud af specialværktøj i virksomheden. Det blev også anført, at klageren var momsregistreret og tillagde sine ydelser moms. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren skulle anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i indkomstårene 2003...
Læs mere
| 0 |
| Porto og gebyrer | 510,00 | 487,00 |
| Rengøring | 0 | 76,00 |
| Befordring ifølge kørebog | -21.426,60 | -85.018,47 |
| Overskud | 249.817,06 | 410.311,33 |
Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2019 og 2020 drev virksomheden [virksomhed2] som rådgivende ingeniør. Kla...