Kvalifikation af rengøringsvirksomhed: Landsskatteretten fastholder lønmodtagerstatus og nægter adgang til virksomhedsordningen (VSO)

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde oprindeligt omkvalificeret klagerens indkomst fra selvstændig virksomhed til personlig indkomst som lønmodtager, hvilket medførte en forøgelse af lønindkomsten og en nedsættelse af virksomhedsoverskuddet til 0 kr. samt godkendelse af et befordringsfradrag. Klageren anmodede om genoptagelse, hvilket [Skatteankenævnet] godkendte i 2012 på baggrund af nye faktiske og retlige oplysninger. SKAT fastholdt dog sin oprindelige afgørelse i 2013, hvilket førte til klagen til Landsskatteretten.

Klageren, en uddannet smed, etablerede den 1. maj 2007 virksomheden [virksomhed3] v/[person2] med fokus på vindmølleservicering, smede- og montagearbejde. Virksomheden ophørte den 31. december 2008, da klageren blev lønmodtageransat. Virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, hvor garagen var indrettet som værksted. Der var ingen ansatte, og der blev ikke annonceret for virksomheden. Klageren oplyste at have eget specialværktøj, men der forelå ingen dokumentation for køb, service eller kalibrering af dette, og klageren angav, at værktøjet ikke var anskaffet i erhvervsøjemed.

Klageren udførte arbejde for fire hvervgivere i de omhandlede år:

• [virksomhed4] ApS (juli-september 2007): Primær beskæftigelse (372 timer). Smedearbejde (gelændere, altaner) baseret på hvervgivers tegninger. Faktureret ugentligt med 250 kr./time + moms. Hvervgiver oplyste, at arbejdet foregik på byggeplads under byggeleders anvisninger. Klageren leverede ikke materialer eller hjælpemidler.
• [virksomhed2] ApS (april-maj 2007, august-december 2008): Servicering og vedligeholdelse af vindmøller. Mindre opgaver (65 timer i alt), hvoraf 30 timer i 2007 blev udført på eget værksted. Timepris 250-350 kr. + moms. Hvervgiver oplyste, at klageren for to opgaver var medhjælper til en ansat, og at hvervgiver medbragte værktøj og ledede arbejdet. For to andre opgaver kørte klageren alene ud og anvendte eget specialværktøj. Hvervgiver havde ansvaret over for kunden.
• [virksomhed1] A/S (september 2007-udgangen af 2008): Primær hvervgiver i perioden (603 timer i 2007, 1440,75 timer i 2008). Service, rutineeftersyn og vedligeholdelse af industrianlæg hos [virksomhed1]’s kunde [virksomhed6]. Dagligt arbejde planlagt af hvervgivers og kundens ledere. Timepris 255-270 kr. + moms, med overtidsbetaling på 80-100 kr./time for timer over 37. Klageren medbragte eget håndværktøj, specialværktøj var på arbejdsstedet. Hvervgiver mente ikke, klageren kunne sende andre, og klageren havde intet økonomisk ansvar eller risiko.
• [virksomhed7] ApS (uge 21 og 33 i 2008): Medhjælperarbejde ved service og reparationer på vindmøller (95,5 timer). Timepris 268 kr. + moms, med overtidsbetaling på 100 kr./time for timer over 37. Klageren arbejdede under ledelse af en [virksomhed7] medarbejder. Hvervgiver stillede maskiner, værktøj og reservedele til rådighed og mente ikke, klageren kunne sende en anden.

Virksomhedens omsætning for 2007 og 2008 var som følger:

Klagerens selvangivne overskud og omkostninger var:

SKATs afgørelse fremhævede, at mange af klagerens udgifter (materialekøb, hjælpematerialer, småinventar) var relateret til privatbrug eller etablering af udhus på privatadressen, og ikke direkte til de udførte arbejdsopgaver. SKAT godkendte befordringsfradrag på 6.749 kr. for 2007 og 20.408 kr. for 2008 i henhold til Ligningsloven § 9 c.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren skulle anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet der var tale om en nyopstartet enkeltmandsvirksomhed, hvor et begrænset antal hvervgivere var naturligt. Det blev fremhævet, at klageren var frit stillet til at opgive kontrakter, og at timebaseret fakturering og løbende betaling var almindeligt. Repræsentanten bestred, at hvervgiverne havde en ledelsesret ud over det sædvanlige for selvstændige, og fremhævede klagerens brug af eget værktøj, økonomiske risiko (personligt ansvar, ingen opsigelsesvarsel/feriepenge) og indskud af specialværktøj i virksomheden. Det blev også anført, at klageren var momsregistreret og tillagde sine ydelser moms. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.