Fradragskonto for kommanditist: Kautionsforpligtelse over resthæftelse kunne medregnes, når regresret var fraskrevet overfor komplementaren og medkommanditisterne.

Sagen omhandlede, hvorvidt en kautionsforpligtelse kunne medtages på klagerens fradragskonto i kommanditselskabet K/S [virksomhed1]. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 794.180 kr. som følge af en ændring af fradragskontoen, idet SKAT ikke anerkendte den personlige hæftelse på lån som en yderligere forpligtelse, der kunne indgå i fradragskontoen.

Faktiske omstændigheder

Klageren erhvervede i 2004 20 anparter i K/S [virksomhed1], et anpartsprojekt der ejede en udlejet erhvervsejendom i England. Ejendomskøbet blev finansieret via et 1. prioritetslån og et 2. prioritetslån fra [finans1] (senere [finans2]). I forbindelse med 2. prioritetslånet blev der etableret sikkerhed i form af en transport af kommanditisternes resthæftelse og separate selvskyldnerkautioner fra kommanditisterne. Begge forpligtelser var begrænset til et beløb svarende til den ikke-indbetalte del af stamkapitalen (70.500 kr. pr. anpart, i alt 1.410.000 kr. for klageren).

I marts 2009 blev 2. prioritetslånet misligholdt, og [finans2] meddelte, at de ville gøre deres sikkerheder gældende. I 2010 indgik klageren en afviklingsaftale med [finans2]. Kommanditselskabets vedtægter blev i december 2009 ændret til at inkludere, at kommanditisterne ikke havde regres over for komplementaren.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at den påtagne selvskyldnerkaution ikke udgjorde en yderligere hæftelse for kommanditisterne, men snarere en sikringsakt for banken til at kunne opkræve den ikke-indbetalte stamkapital direkte hos den enkelte kommanditist ved misligholdelse af lånet. SKAT henviste til, at 2. prioritetslånet ikke oversteg den maksimale resthæftelse, og at kommanditisterne ikke havde påtaget sig en yderligere hæftelse. SKAT henviste desuden til SKM2012.210.SR og SKM2011.165.ØLD til støtte for sin afgørelse. SKATs opgørelse af fradragskontoen pr. 31. december 2009 viste en negativ saldo, hvilket medførte, at klagerens selvangivne underskud for 2010 ikke kunne fradrages.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at den personlige hæftelse over for 2. prioritetslångiver kunne medregnes til fradragskontoen i indkomståret 2010. Argumentationen var baseret på, at kommanditisterne havde påtaget sig en selvskyldnerkaution over for kommanditselskabets 2. prioritetslångiver og hæftede for gældsforpligtelsen uden regresret. Det blev fremført, at der var tale om to selvstændige hæftelsesforhold: en forpligtelse over for kommanditselskabet (resthæftelsen) og en forpligtelse over for långiver ([finans1]) i kraft af selvskyldnerkautionen. Klageren mente, at der bestod en reel risiko for at skulle indfri hovedfordringen via kautionen og efterfølgende indbetale den manglende resthæftelse til K/S [virksomhed1].