Search for a command to run...
Dato
2. oktober 2025
Hoved Emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ekstraordinær genoptagelse, Skatteforvaltningslovens § 27, 6-måneders frist, Særlige omstændigheder, Skønsmæssig ansættelse, Fuld skattepligt, Reaktionsfrist
Relaterede love
Sagen vedrører en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt havde ansat klagerens udenlandske indkomst til 195.000 kr. Klageren flyttede til Norge i august 2012, men var fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i 2013, da hun ejede fast ejendom her frem til januar 2016. Klageren hævdede, at hun ikke havde haft dansk indkomst i 2013 og først blev bekendt med kravet om restskat i marts 2023 via Gældsstyrelsen, idet hun ikke havde haft adgang til sin digitale postkasse (e-Boks) i perioden.
Da klageren ikke selvangav, fremsendte SKAT (nu Skattestyrelsen) den 24. februar 2015 et forslag til skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette forslag blev sendt til en tidligere oplyst adresse i Norge, men kom retur med bemærkningen "eftersendelsestid udløbet". Den endelige årsopgørelse blev lagt i klagerens elektroniske skattemappe den 26. marts 2015.
Klageren argumenterede for, at der forelå en administrativ fejl, idet hendes ægtefælle, som var i samme situation og havde indsendt fælles emigrationsdokumenter, blev anset for ikke-skattepligtig. Klageren påpegede, at hun udelukkende bestred skatten af den skønsmæssigt ansatte indkomst, men accepterede betalingen af ejendomsværdiskat (b-skatten).
Skattestyrelsen fastholdt, at genoptagelsesfristen var overskredet, og at klageren, som ejede ejendom i Danmark, måtte forvente en dansk årsopgørelse og havde pligt til at holde sig orienteret om sine skatteforhold. De bemærkede, at ægtefællen i 2012 skriftligt var blevet informeret om, at skattepligten ikke kunne ophæves uden dokumentation for, at ejendommen ikke var til rådighed.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og afviste klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2013.
Retten konstaterede, at fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløb den 1. maj 2017. Da anmodningen om genoptagelse først blev modtaget den 20. marts 2023, var genoptagelse betinget af opfyldelse af kravene for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og overholdelse af den tilknyttede reaktionsfrist.
Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som kunne begrunde genoptagelse. Retten lagde vægt på, at:
Med henvisning til at klageren havde fuld skattepligt til Danmark i perioden og ejede fast ejendom her, konkluderede Landsskatteretten, at klageren havde pligt til at holde sig orienteret om sine skatteforhold. Retten fastslog, at klageren senest den 26. marts 2015 (tidspunktet for tilgængelighed i skattemappen) måtte anses for at have opnået kendskab til den skattemæssige ansættelse.
Da anmodningen først blev modtaget i marts 2023, var reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdt, og genoptagelse blev derfor afvist.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens afslag på en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Klageren, en britisk statsborger, anmodede om genoptagelse den 8. april 2021 med den begrundelse, at han ikke havde boet i Danmark i de pågældende år og mente at have afregnet sin skat inden udrejsen i slutningen af 2013.
Klageren var indrejst til Danmark i marts 2010 og drev en virksomhed. Han indsendte ikke selvangivelser for 2013, 2014 og 2015, hvilket førte til, at Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte hans overskud af virksomhed til henholdsvis 195.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014 og 2015. Disse skøn var baseret på et passende privatforbrug. Klageren var registreret med adresse i Danmark frem til februar 2014, hvorefter han var registreret som hjemløs og senere som forsvundet. Hans oplysninger blev ajourført i 2017 med udrejsedato 27. februar 2014 (usikker) og igen i 2019 med en spansk adresse, hvorefter han indrejste til Danmark igen i februar 2019.
Årsopgørelserne for de omhandlede år var tilgængelige i klagerens skattemappe/TastSelv fra februar 2015, januar 2016 og januar 2017. Breve med forslag til skatteansættelse for 2013 blev ikke sendt til en gyldig adresse, og breve for 2014 og 2015 kom retur som 'ubekendt på adressen'. Klagerens repræsentant fremlagde dokumentation for ophold og arbejde i Spanien i 2014-2015, herunder en spansk selvangivelse for 2014. Gældsstyrelsen havde sendt digitale saldobreve i februar 2020 og fysiske breve i marts 2021 vedrørende inddrivelse af skatterne.
Skattestyrelsen afslog genoptagelse med henvisning til, at fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var udløbet. De fandt ikke, at klageren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7. Selvom Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 giver mulighed for genoptagelse ved særlige omstændigheder, fandt Skattestyrelsen ikke, at et eventuelt for højt beskattet beløb i sig selv udgjorde en særlig omstændighed. De vurderede, at den skønsmæssige ansættelse ikke var åbenbart for høj eller en myndighedsfejl, da klageren havde pligt til at sikre korrekte adresseoplysninger, og årsopgørelserne var tilgængelige digitalt. Skattestyrelsen fastholdt også, at klageren ikke havde overholdt den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Klagerens repræsentant påstod genoptagelse og anførte, at klageren ikke havde været fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år, men havde betalt skat i Spanien og England. Dette skulle berettige genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 4. Subsidiært blev det anført, at der forelå særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da ansættelserne var ugyldige grundet manglende partshøring og foretaget på et urimeligt grundlag, da klageren var registreret med ubekendt adresse og senere som udrejst. Det blev fremhævet, at klageren først fik konkret kendskab til gælden via et fysisk brev fra Gældsstyrelsen i marts 2021, og at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 derfor var overholdt. Repræsentanten henviste til, at klageren ikke havde NemID og adgang til e-Boks før 2019, og at skattemyndighederne burde have reageret på klagerens oplysninger om udrejse i 2016 og 2019.

Sagen omhandler klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013, som Skatte...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011, som SKAT ...
Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af indefrysningsordning for grundskyld og tilpasninger af ejendomsvurderingssystemet