Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede gyldigheden af en beslutning truffet på et afdelingsmøde i en almen boligafdeling. Tvisten opstod, da der var uenighed om, hvorvidt et afdelingsmøde kan vedtage en permanent regel om, at specifikke sager, såsom ændringer i ordensreglementet, altid skal afgøres ved urafstemning blandt beboerne. Beboerne havde tidligere udtrykt ønske om, at alle ændringer til reglementet skulle sendes til urafstemning, og spørgsmålet for nævnet var, om dette kunne gøres til en bindende, fremadrettet procedure via en beslutning på et enkelt afdelingsmøde.
Huslejenævnet fandt, at den trufne beslutning var lovlig, og gav dermed boligorganisationen medhold.
Afgørelsen blev sendt til Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse til orientering i henhold til Lov om leje af almene boliger § 101, stk. 3.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Lovforslaget fremsætter en ny, permanent epidemilov, der skal erstatte den eksisterende lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Formålet er at skabe et moderne og robust juridisk grundlag for at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme ved at forebygge, inddæmme og begrænse deres udbredelse. Loven balancerer hensynet til folkesundheden med retssikkerhed for den enkelte borger og indfører øget parlamentarisk kontrol.
Lovens primære formål er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod specifikke sygdomme. Den opererer med en ny tredelt klassifikation af sygdomme, som er afgørende for, hvilke foranstaltninger der kan tages i brug.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Når de nyvalgte provstiudvalg samles for første gang, anbefaler Landsforeningen, at formandsposten går til et af de valgte læge medlemmer for at sikre klarhed og demokratisk balance.
| Sygdomskategori | Definition | Eksempler | Ansvarlig for klassifikation |
|---|---|---|---|
| Smitsom sygdom | En sygdom forårsaget af mikroorganismer eller smitstoffer, der kan overføres mellem mennesker. | Fnat, klamydia, sæsoninfluenza. | Sundhedsstyrelsen |
| Alment farlig sygdom | En smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige skader, og som udgør en trussel mod folkesundheden. | Meningokoksygdom, pest, ebola, SARS, covid-19. | Sundhedsstyrelsen |
| Samfundskritisk sygdom | En alment farlig sygdom, hvis udbredelse risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. | Pest, kopper, SARS, covid-19. | Sundheds- og ældreministeren (efter indstilling fra Epidemikommissionen) |
Klassificeringen af en sygdom som samfundskritisk er tidsbegrænset til højst seks måneder ad gangen og er underlagt parlamentarisk kontrol.
Lovforslaget reorganiserer myndighedsstrukturen og indfører nye kontrolmekanismer:
Epidemikommissionen (§ 7-8): Der nedsættes en ny, permanent national Epidemikommission. Den består af repræsentanter fra centrale ministerier og myndigheder (bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet) samt kommuner og regioner. Kommissionens opgave er at rådgive regeringen om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Den skal afgive indstilling, før visse vidtgående bekendtgørelser kan udstedes.
Parlamentarisk Kontrol (§ 9-11): En central nyskabelse er indførelsen af en parlamentarisk kontrolmekanisme. For en række af lovens mest indgribende bemyndigelser (f.eks. forsamlingsforbud, nedlukning af skoler og erhverv) gælder det, at ministeren skal forelægge de planlagte regler for et særligt folketingsudvalg. Hvis udvalget udtaler sig imod, kan reglerne ikke udstedes. I akutte situationer kan ministeren udstede reglerne først og forelægge dem efterfølgende, men skal ophæve dem, hvis udvalget efterfølgende er imod. Epidemikommissionens indstillinger i disse sager skal offentliggøres.
Loven giver Styrelsen for Patientsikkerhed beføjelse til at påbyde en række foranstaltninger over for personer, der lider af eller formodes smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Alle foranstaltninger skal overholde principper om nødvendighed, proportionalitet og mindste middels princip. Frivillig medvirken skal altid forsøges først.
Foranstaltningerne skal efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed efter 3, 10, 20 og 30 dage. Gennemførelse kan ske med politiets bistand (§ 22) og i visse tilfælde med magtanvendelse på institutioner efter tilladelse (§ 21).
For at håndtere en samfundskritisk sygdom kan relevante ministre udstede regler om vidtgående restriktioner, typisk med en gyldighed på højst fire uger ad gangen og underlagt parlamentarisk kontrol:
For at sikre effektiv smitteopsporing og -overvågning indføres der udvidede beføjelser:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2021 og ophæver samtidig den hidtidige lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Sagen omhandler en lejers ønske om at opføre et hegn omkring sin terrasse, hvilket strider mod boligafdelingens gældende...
Læs mereSocial- og Boligministeriet har sendt to udkast til vejledninger i høring. Disse vejledninger skal klarlægge og fortolke...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger

Advarsel til lejer for gentagen opsætning af hegn i strid med lokalplan og haveregulativ