Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske for at fremstille udokumenteret misbrugspåstand som faktum

Sagen omhandler en klage fra en katolsk præst over en artikelserie i Berlingske bragt i februar 2023. Artiklerne satte fokus på den katolske kirkes håndtering af sager om krænkelser og overgreb, herunder præster der fortsatte deres virke trods tidligere anklager eller domme.

Journalistikken fokuserede specifikt på klageren, der i 2010 var blevet politianmeldt for overgreb af en tidligere ministrant. Sagen blev dengang henlagt af politiet på grund af forældelse, men den danske biskop valgte efterfølgende at suspendere præsten og pålægge ham disciplinære sanktioner. Denne afgørelse blev dog senere omstødt af Vatikanets øverste domstol, Den Apostolske Signatur, som ophævede sanktionerne mod præsten.

Klageren anførte i sin klage flere punkter:

• At han blev identificeret med navn, billede og bopæl (et privat kapel) i strid med privatlivets fred.
• At overskrifter og forsideomtaler var misvisende, da de indikerede, at han var dømt eller havde begået krænkelser.
• At Berlingske havde brudt en aftale om, at hans medvirken kun var til baggrund og ikke til citat.
• At journalisten havde optaget telefonsamtaler uden hans vidende.
• At Berlingske ukritisk overtog anklager fra en bog udgivet af det påståede offer.

Berlingske forsvarede dækningen med henvisning til væsentlig almen interesse. Avisen argumenterede for, at klageren som præst besidder en betroet stilling, og at han tidligere selv har deltaget aktivt i den offentlige debat om sagen, blandt andet gennem sin personlige blog og interviews i andre landsdækkende medier.

Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske for overtrædelse af god presseskik, specifikt vedrørende en formulering i en underrubrik.

Kritik af faktisk oplysning uden domstolsprøvelse

Nævnet finder, at formuleringen i artiklens underrubrik – "Som barn blev [Person 1] misbrugt af en katolsk præst i [Bynavn A]" – fremstår som en konstateret faktuel oplysning. Da klageren aldrig er blevet dømt i sagen, og da forholdet aldrig er blevet bevist ved en domstol, savner denne kategoriske udmelding dækning i de faktiske forhold. Dette er i strid med kravet om korrekt information i Medieansvarsloven § 34.

Afvisning af klagepunkter om identifikation og research

Pressenævnet afviste dog de øvrige klagepunkter:

• Identifikation: Nævnet vurderede, at klageren i kraft af sit hverv som præst må tåle kritisk omtale. Da han tidligere selv har omtalt sagen offentligt, var det i orden at bringe navn, billede og adresse.