Krav om kemisk risikovurdering ved brug af farlige stoffer i sprøjteproces

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at Arbejdstilsynets påbud om henholdsvis revidering af APV og udarbejdelse af en kemisk risikovurdering burde have været samlet i ét påbud. Virksomheden argumenterede for, at en kemisk risikovurdering blot er en naturlig opdatering af den eksisterende APV.

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt tilstedeværelsen af farlige stoffer i en daglig arbejdsproces udløser et selvstændigt krav om en skriftlig kemisk risikovurdering, og om dette krav kan adskilles fra det generelle krav om løbende revidering af virksomhedens APV.

Arbejdsmiljøklagenævnet har stadfæstet Arbejdstilsynets afgørelse og fastholder påbuddet om, at virksomheden skal udarbejde en skriftlig kemisk risikovurdering. Nævnet vurderer, at virksomheden har overtrådt Arbejdsmiljøloven § 15 a, stk. 1, da der ikke forelå den nødvendige vurdering af de farlige stoffers egenskaber.

Rettens begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på produktets farlighed og de ansattes daglige eksponering. Da der findes farlige stoffer på arbejdspladsen, skal de specifikke vurderingselementer i Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) § 6, stk. 1/6) efterleves. Dette inkluderer blandt andet:

• Vurdering af stoffernes farlige egenskaber
• Eksponeringsgrad, -type og varighed
• Virkningen af forebyggende foranstaltninger

Adskillelse af påbud

Vedrørende virksomhedens ønske om at sammenlægge påbuddene, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering. Nævnet begrundede dette med, at der er tale om to forskellige retsgrundlag:

1. Påbuddet om kemisk risikovurdering er givet efter Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) § 11/11).
2. Påbuddet om revidering af APV er givet efter reglerne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Da de to påbud skal løses på hver sin måde og udspringer af forskellige bestemmelser, var det korrekt at udstede dem separat under henvisning til Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1. Virksomheden har fået frist til den 27. august 2021 til at efterkomme påbuddet.

Virksomhedens klagepunkter og argumenter

Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets vurdering og fremførte følgende argumenter:

• Afgørelsen var udokumenteret, da Arbejdstilsynet ikke præcist kunne fastslå, hvordan ansigtsskærmen var blevet anvendt på ulykkestidspunktet.
• Den ansatte havde gennemført det lovpligtige epoxykursus.
• Der forelå grundige arbejdsinstruktioner, arbejdspladsbrugsanvisninger og værnemiddelplaner, som var synlige for alle ansatte i produktionshallerne.

Juridisk tvist

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet – herunder den afsluttende afklædning af værnemidler – var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38 og de tilhørende regler i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4.