Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en byggevirksomhed, der udførte nedrivnings- og saneringsarbejde på en byggeplads, hvor der blev håndteret gammel mineraluld. Under et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet blev det konstateret, at affaldshåndteringen ikke fulgte de gængse sikkerhedsprocedurer for støvende materialer.
Ved tilsynet blev der observeret flere bunker med affald indeholdende gammel mineraluld placeret direkte i en af bygningerne. Der lå desuden mindre stykker mineraluld spredt rundt i bygningen, og der blev konstateret synligt, fint støv i luften. På trods af de støvende forhold udførte en ansat arbejde med nedrivning og sanering i de berørte lokaler.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt arbejdet var tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Gammel mineraluld er kendt for at kunne genere luftvejene og medføre alvorlige lidelser som astma og KOL, ligesom fibrene mistænkes for at være kræftfremkaldende ved indånding. Fokus er her på, om affaldet var tilstrækkeligt sikret mod støvspredning.
Virksomheden har anført, at deres metode med at samle mineralulden i bunker i afskærmede rum var valgt ud fra et ønske om at minimere den direkte håndtering af materialet. Ved at undgå at lægge mineralulden i sække løbende, mente virksomheden at kunne reducere mængden af frigivne fibre, indtil en maskine med grab kunne fjerne materialet i større mængder.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og påbud om, at arbejdet med gammel mineraluld skal tilrettelægges, så støvudvikling minimeres i videst muligt omfang. Nævnet har bestemt, at påbuddet skal efterkommes straks.
Nævnet vurderer, at arbejdet hverken var planlagt eller udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det lægges til grund, at det i den konkrete situation var praktisk muligt at anvende egnede lukkede beholdere til opsamling af mineralulden.
I afgørelsen lægges der vægt på følgende punkter:
Nævnet præciserer, at det er et ufravigeligt krav efter Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med syntetiske mineralfibre § 19, at affald skal lægges i egnede poser, mens arbejdet skrider frem.
| Handling | Lovkrav og metode |
|---|---|
| Opsamling | Skal ske løbende i egnede affaldsposer eller lignende |
| Opbevaring | Skal ske i egnede lukkede beholdere jf. Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med syntetiske mineralfibre § 20, stk. 2 |
| Eksponering | Antallet af personer, der udsættes for støv, skal begrænses til et minimum jf. Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med syntetiske mineralfibre § 12 |
Nævnet afviste virksomhedens argument om, at bunker var mere hensigtsmæssige, da reglerne specifikt tilsigter at beskytte de ansatte mod enhver unødig påvirkning ved at kræve øjeblikkelig indkapsling af det sundhedsfarlige affald. Myndighedens ret til at udstede påbuddet følger af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
BeskæftigelsesministerietDer bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Beskæftigelsesministeriet
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i forbindelse med produktionsprocessen. Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn og vurderede, at de fysiske belastninger ved løft og bæring af spandene udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvilket førte til krav om udbedring og ekstern bistand.
Under produktionen, som finder sted hver anden dag i intervaller af to timer, håndterer to ansatte spande med forskellige vægtbelastninger. Arbejdsprocessen involverer:
I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.
Igen og igen bliver ansatte udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget er derfor enige om en national strategi med markante stramninger. Blandt andet skal de allergroveste tilfælde udløse fængselsstraf.
Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:
Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.
Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.
Sagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædnin...
Læs mereSagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Modernisering og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen)
Sag om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer: ROCKWOOL mod Kingspan
