Pligt til substitution af bly med mindre farlige materialer i byggeprojekt på hospital

• Bly er et sundhedsskadeligt materiale, der i videst muligt omfang skal undgås.
• Det var ikke tilstrækkeligt godtgjort, at substitution med beton ikke kunne lade sig gøre.
• Pladsmangel og økonomi kan i denne sammenhæng ikke tilsidesætte kravet om at fjerne farlige stoffer til et minimum, jf. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 13.

Afvejning af substitution

Nævnet henviste til, at hvis erstatning af et farligt stof medfører væsentlige udgifter, skal der foretages en samlet afvejning. I denne sag fandt flertallet dog, at bygherren ikke havde dokumenteret, at betonløsningen ville medføre urimelige merudgifter i et omfang, der kunne retfærdiggøre brugen af bly, jf. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 15, stk. 2.

Afgørelsens stemmefordeling

Afgørelsen blev truffet med et flertal på 6 ud af 9 medlemmer. Mindretallet på 3 medlemmer mente ikke, det var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå en konkret risiko for de ansatte, eller at bygherren ikke havde foretaget en fyldestgørende afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser.

Konfliktens Hovedpunkter og Påstande

Rockwool nedlagde adskillige påstande (1-23), som retten samlet behandlede i fire hovedkategorier:

1. Udsagn om gammel mineraluld og asbest (Påstand 1-3 og 15): Kingspan hævdede, at gammel mineraluld (før 1997) blev betragtet som værende "tæt på niveau med asbesthåndtering" af Arbejdstilsynet, og at Kooltherm var et "godt alternativ".
2. Udsagn om energikrav og rentabilitet (Påstand 4-8): Kingspan markedsførte, at man med traditionel isolering (mineraluld) var nødsaget til at hæve tagkonstruktionen for at opfylde energikravene, hvilket var unødvendigt med Kooltherm.
3. Udsagn om Kooltherms isoleringsevne og levetid (Påstand 9-13 og 16-18): Rockwool gjorde gældende, at Kingspan skulle forbydes at markedsføre deklarerede lambda-værdier (f.eks. 0.021 W/(mK)) uden samtidig at oplyse, at Kooltherms isoleringsevne aftager over tid, mens mineralulds ikke gør.
4. Udsagn om brandegenskaber (Påstand 14): Rockwool mente, Kingspan illoyalt udelod information om Kooltherms ringere brandegenskaber sammenlignet med mineraluld.

Kingspans Hovedargumenter (Frifindelse)

Kingspan anførte, at markedsføringen primært var rettet mod professionelle aktører, og at mange af Rockwools påstande var for brede eller uspecifikke til at kunne danne grundlag for forbud. Særligt fremhævede Kingspan, at:

• Påstand 1 (asbest-sammenligningen) var en fejl, som blev rettet efter én dag, og Kingspan havde tilkendegivet, at det ikke ville blive brugt igen. Kingspan bestred, at Rockwool havde retlig interesse i et forbud.
• Med hensyn til lambda-værdierne (Påstand 16 & 18) var Kingspan forpligtet til at anvende de deklarerede værdier i overensstemmelse med EU's Byggevareforordning (BVF) og den harmoniserede standard EN 13166, som tager højde for produktets aldring over en 25-årig periode. Kingspan argumenterede, at Sø- og Handelsretten ikke havde kompetence til at underkende en korrekt deklareret værdi fastsat under EU-lovgivning, da dette ville stride mod reglerne om fri varebevægelighed i EU.

Rettens Konkrete Vurdering

Retten fulgte Kingspans argument om, at markedsføringslovens §§ 4-6 (forbrugerbeskyttelse) ikke fandt anvendelse, da målgruppen var professionelle aktører i byggebranchen.

Påstand 1 (Asbest-sammenligning): Retten fandt, at Kingspans udsagn om, at Arbejdstilsynet anså gammel mineraluld som værende "tæt på niveau med asbesthåndtering", var uden belæg og vildledende.

"Hverken Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2021, pressemeddelelsen af 9. september 2020 eller sagens øvrige dokumenter giver belæg for udsagnet... Udsagnet omfattet af påstand 1 var som følge heraf egnet til at skabe en uberettiget frygt for arbejde med gammel mineraluld."

Påstand 5 (Arkitekturen i fare): Retten fandt, at Kingspan gav det indtryk, at traditionel isolering altid krævede hævning af tagkonstruktionen for at opfylde energikravene, hvilket var vildledende, da Bygningsreglementet kun kræver dette, hvis det er rentabelt. Kingspan opstillede en sammenligning uden grundlag i gældende regler.

Påstand 16 & 18 (Lambda-værdier): Retten frifandt Kingspan og lagde vægt på, at Kingspan havde fastsat de deklarerede lambda-værdier i overensstemmelse med de EU-harmoniserede krav og standarder (EN 13166).

"Der er herudover ikke grundlag for efter markedsføringsloven at pålægge Kingspan yderligere forpligtelser til at teste og deklarere isoleringsevnen for sine Kooltherm-produkter."

Rockwools påstande 4, 6-14, 17 og 19 blev afvist, primært fordi de indeholdt anbringender eller var for brede/ubestemte til at kunne håndhæves som forbudspåstande.