Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en bygherres forpligtelser i forbindelse med projekteringen af et nuklearmedicinsk afsnit på Køge Hospital. Tvisten opstod som følge af valget af materialer til strålingsafskærmning i afdelingens venterummer, hvor valget stod mellem anvendelse af bly eller beton.
Under projekteringen var der enighed om, at selve røntgenrummene skulle udføres med betonvægge for at modstå stråling. Udfordringen opstod ved venterummene, som ikke var projekteret med samme afskærmning. Bygherren argumenterede for, at anvendelse af betonvægge i venterummene ville optage så meget plads, at det ville medføre tab af et nødvendigt rum. Dette ville ifølge bygherren resultere i, at hospitalet ikke kunne opfylde de kapacitetskrav, som ministeriet havde opstillet.
Bygherren erkendte substitutionsprincippet, men fastholdt, at blyafskærmning (i form af fibergips med pålimet bly eller bly i prismeprofiler) var den mest hensigtsmæssige løsning på grund af:
Det centrale juridiske spørgsmål var, om bygherren i tilstrækkelig grad havde overholdt Arbejdsmiljøloven § 37, stk. 6 ved at medvirke til, at arbejdet kunne udføres sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder om man i projekteringsfasen havde taget tilstrækkeligt hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper om at erstatte farlige materialer med mindre farlige.
Bygherren anførte, at de aktivt havde undersøgt alternative muligheder, men at bly var den mest fordelagtige løsning tidsmæssigt og økonomisk. De mente desuden, at dialogen med myndighederne var en del af en proces for at afsøge muligheden for dispensation. Modsat blev det påpeget, at bly er et farligt stof, der kan forårsage skader på nervesystemet og hjernen, og at der ved tilsynsbesøg ikke blev konstateret fysiske hindringer for at udvide bygningen for at give plads til betonvægge.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud til bygherren. Bygherren skal straks medvirke til at sikre, at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt ved at overholde de generelle forebyggelsesprincipper i projekteringen.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at bygherren ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret, at sundhedsmæssige hensyn vægtede tungere end økonomiske og arealmæssige interesser. Nævnet fastslog, at:
Nævnet henviste til, at hvis erstatning af et farligt stof medfører væsentlige udgifter, skal der foretages en samlet afvejning. I denne sag fandt flertallet dog, at bygherren ikke havde dokumenteret, at betonløsningen ville medføre urimelige merudgifter i et omfang, der kunne retfærdiggøre brugen af bly, jf. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 15, stk. 2.
| Myndighedens konstatering | Bygherrens argument | Nævnets resultat |
|---|---|---|
| Bly er sundhedsskadeligt | Økonomi og pladsmangel | Ikke medhold |
| Udvidelse af bygningen var mulig | Projekteringsstop og dialog | Fastholdelse af påbud |
| Manglende substitution | Tidsmæssig fordel ved bly | Krav om ændring |
Afgørelsen blev truffet med et flertal på 6 ud af 9 medlemmer. Mindretallet på 3 medlemmer mente ikke, det var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå en konkret risiko for de ansatte, eller at bygherren ikke havde foretaget en fyldestgørende afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser.
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.

Sagen angik, hvorvidt Kingspan Insulation ApS (Kingspan) havde overtrådt markedsføringsloven ved at fremsætte en række udsagn på sin egen og tredjeparts hjemmesider (byggematerialer.dk) i konkurrence med ROCKWOOL Danmark A/S (Rockwool). Konkret drejede tvisten sig om Kingspans markedsføring af sit Kooltherm-isolationsprodukt (fenolskum) i forhold til traditionel mineraluldsisolering (som Rockwool producerer), især i konteksten af energirenovering og gældende bygningsreglementer.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Fra den 1. januar 2026 er arbejdsgiveren ikke længere forpligtet til at søge om forhåndsgodkendelse og anmelde arbejde med visse kræftfremkaldende stoffer og materialer til Arbejdstilsynet.
Rockwool nedlagde adskillige påstande (1-23), som retten samlet behandlede i fire hovedkategorier:
Kingspan anførte, at markedsføringen primært var rettet mod professionelle aktører, og at mange af Rockwools påstande var for brede eller uspecifikke til at kunne danne grundlag for forbud. Særligt fremhævede Kingspan, at:
Retten fulgte Kingspans argument om, at markedsføringslovens §§ 4-6 (forbrugerbeskyttelse) ikke fandt anvendelse, da målgruppen var professionelle aktører i byggebranchen.
Påstand 1 (Asbest-sammenligning): Retten fandt, at Kingspans udsagn om, at Arbejdstilsynet anså gammel mineraluld som værende "tæt på niveau med asbesthåndtering", var uden belæg og vildledende.
"Hverken Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2021, pressemeddelelsen af 9. september 2020 eller sagens øvrige dokumenter giver belæg for udsagnet... Udsagnet omfattet af påstand 1 var som følge heraf egnet til at skabe en uberettiget frygt for arbejde med gammel mineraluld."
Påstand 5 (Arkitekturen i fare): Retten fandt, at Kingspan gav det indtryk, at traditionel isolering altid krævede hævning af tagkonstruktionen for at opfylde energikravene, hvilket var vildledende, da Bygningsreglementet kun kræver dette, hvis det er rentabelt. Kingspan opstillede en sammenligning uden grundlag i gældende regler.
Påstand 16 & 18 (Lambda-værdier): Retten frifandt Kingspan og lagde vægt på, at Kingspan havde fastsat de deklarerede lambda-værdier i overensstemmelse med de EU-harmoniserede krav og standarder (EN 13166).
"Der er herudover ikke grundlag for efter markedsføringsloven at pålægge Kingspan yderligere forpligtelser til at teste og deklarere isoleringsevnen for sine Kooltherm-produkter."
Rockwools påstande 4, 6-14, 17 og 19 blev afvist, primært fordi de indeholdt anbringender eller var for brede/ubestemte til at kunne håndhæves som forbudspåstande.

Sagen angik, om Sagsøgte, Papiruld Danmark, havde overtrådt Markedsføringsloven ved brug af en række udsagn i deres land...
Læs mere
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Modernisering og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen)