Search for a command to run...
Myndighed
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Dato
1. december 2025
Område
Miljø
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat et lovforslag med det primære formål at skærpe sanktionerne for miljøkriminalitet. Lovforslaget er en reaktion på de senere års sager om ulovlig håndtering af forurenet jord og byggeaffald, hvor store økonomiske gevinster ofte er involveret. De nuværende bødeniveauer, som i vidt omfang baserer sig på forarbejder fra 2008, vurderes at være for lave til at virke afskrækkende og afspejler ikke prisudviklingen.
Lovforslaget lægger op til en markant forhøjelse af bødeniveauerne over en bred kam:
Der indføres skærpede principper for beregning af bøder, når motivet er økonomisk vinding:
"Det foreslås her, at den bøde, der i den konkrete sag vil blive udmålt, hvis der ikke er tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel, i almindelighed vil forhøjes med et beløb, der svarer til to gange den skønnede opnåede eller tilsigtede økonomiske fortjeneste eller besparelse."
Hvis det ikke er muligt at konfiskere fortjenesten (f.eks. fordi den er svær at opgøre præcist), skal bøden yderligere forhøjes, så den samlede sanktion svarer til tre gange den skønnede fordel.
For at sikre en reel pønal effekt over for større virksomheder, foreslås en trappemodel for bødetillæg baseret på antallet af ansatte:
| Antal ansatte | Bødestigning (ift. normalbøden) |
|---|
| 0-9 ansatte | 0 % (Fastholdes på eksisterende niveau) |
| 10-34 ansatte | + 50 % |
| 35-99 ansatte | + 75 % |
| 100+ ansatte | + 100 % |
Miljøbeskyttelsesloven § 110: Der indsættes præciseringer om, at det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen sker i erhvervsmæssig sammenhæng. Derudover justeres reglerne for konfiskation og bødeudmåling, så manglende mulighed for konfiskation automatisk udløser en højere bøde.
Jordforureningsloven § 88: Lovens straffebestemmelser harmoniseres med miljøbeskyttelsesloven. Der indsættes et nyt stykke, der eksplicit nævner, at erhvervsmæssig udøvelse er en skærpende omstændighed.
Lovforslaget opstiller konkrete minimumsniveauer for førstegangstilfælde:
Ministeriet vurderer, at de skærpede straffe vil have en præventiv effekt og medføre bedre regelefterlevelse. Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige, men erhvervslivet vil opleve markant højere bøder ved lovbrud. Lovforslaget indeholder ingen administrative byrder for lovlydige borgere eller virksomheder.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod social dumping og forbedre arbejdsmiljøet på byggepladser. Det udmønter en politisk aftale fra maj 2024 ved at indføre en ny beføjelse til Arbejdstilsynet om at udstede et såkaldt entreprenørstop samt ved at forhøje bødeniveauet for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 77 a, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at påbyde en entreprenør at standse alt arbejde på en byggeplads, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren selv eller af underentreprenører. Dette påbud, kaldet entreprenørstop, kan gives under specifikke betingelser:
Som en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
Regeringen er klar med forslag til nye initiativer, der skal sætte en stopper for snyd og fusk med forurenet jord og byggeaffald. Forslagene kommer på baggrund af et fagligt oplæg fra Miljøstyrelsen, og der lægges op til at sætte ind med øget sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder.
Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om varslet og påbuddet om entreprenørstop. Påbuddet gælder for alle underentreprenører, uanset deres placering i kæden, og selvom de ikke tidligere har modtaget påbud.
Undtagelser fra entreprenørstop:
Genoptagelse af arbejde: Efter et entreprenørstop skal entreprenøren skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan arbejdsmiljøproblemerne er rettet op, og hvordan samarbejdet om forebyggelse vil sikres. Arbejdstilsynet vil herefter snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af meddelelsen, foretage en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Arbejdet kan først genoptages, når Arbejdstilsynet har meddelt entreprenøren herom.
Bygherrens ansvar: Reglerne om entreprenørstop gælder også, hvis bygherren selv er entreprenør og udfører arbejde på byggepladsen.
Lovforslaget skærper det eksisterende bødeniveau for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen:
Klage over et påbud om entreprenørstop vil ikke have opsættende virkning, hvilket betyder, at påbuddet skal efterkommes, selvom det er påklaget.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025 for så vidt angår forhøjelse af det eksisterende bødeniveau. Reglerne om entreprenørstop (§ 1, nr. 1-5 og 7) træder i kraft den 1. januar 2026, hvilket giver virksomhederne tid til at indrette sig efter de nye bestemmelser. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren er en administr...
Læs mereLovforslaget om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) har...
Læs mere