Pressenævnet udtaler ikke kritik af Sjællandske Medier for dækning af nabokonflikt ved minigolfpark

Sagen omhandler en klage fra en nabo til en minigolfpark over en artikel bragt af Sjællandske Medier i marts 2024. Artiklen beskrev åbningen af minigolfparkens anden sæson og omtalte i den forbindelse en anmeldt demonstration fra klagerens side.

Baggrunden for artiklen var en længerevarende og intens konflikt mellem minigolfparkens ejer og naboen. Ifølge artiklen havde konflikten tidligere involveret brug af megafoner, høj musik, støj fra maskiner og polititilhold. I forbindelse med sæsonåbningen havde naboen anmeldt en lovlig demonstration, hvilket blev vinklet som en fortsættelse af den eksisterende strid.

Klageren gjorde gældende, at:

• Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, herunder at demonstrationen var rettet mod minigolfparken og ikke kommunen.
• Han ikke var kommet til orde på en rimelig måde.
• Journalisten forfulgte ham personligt og vinklede historien usandt.

Der opstod en korrespondance mellem journalisten og klageren forud for publiceringen, hvor klageren stillede specifikke betingelser for at medvirke i et interview, herunder krav om personligt fremmøde på neutral grund og tilstedeværelse af andre medier. Journalisten forsøgte via SMS at få en kommentar til de specifikke spørgsmål om demonstrationen, men parterne kunne ikke blive enige om formen på interviewet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Sjællandske Medier for overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at de faktiske oplysninger i artiklen kunne være skadelige eller krænkende for klageren, hvorfor mediet havde pligt til at efterprøve dem ved forelæggelse. Nævnet lagde dog vægt på følgende punkter:

• Tilstrækkelig indsats: Mediet havde gjort en reel og ihærdig indsats for at få en kommentar fra klageren via både telefon og SMS.
• Klagerens egen ageren: Klageren havde selv forhindret efterprøvelsen ved at opstille vidtgående betingelser for sin medvirken og ved at afvise en konstruktiv dialog om de konkrete spørgsmål.
• Gengivelse af synspunkter: Selvom klageren ikke ønskede at udtale sig direkte til den specifikke artikel, havde mediet inddraget hans tidligere kendte synspunkter om støjgener og utilfredshed med kommunens sagsbehandling.

Endelig slog nævnet fast, at mediets valg af vinkling og informationer ligger inden for redaktørens redigeringsret. Nævnet bemærkede desuden i overensstemmelse med , at det kun tager stilling til god presseskik og ikke til eventuelle strafferetlige spørgsmål.