Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Huslejenævnet i Vejle Kommune behandlede en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende udlejers genudlejningspligt, efter at lejer havde opsagt lejemålet og ønskede at fraflytte før opsigelsesvarslets udløb.
Lejer opsagde lejemålet den 26. maj 2025 med et varsel, der løb til udgangen af august 2025. Lejer ønskede dog at være ude pr. 1. august 2025 og anmodede udlejer om at genudleje lejemålet fra denne dato. Tvisten drejede sig om, hvorvidt udlejer havde opfyldt sin pligt til at bestræbe sig på genudlejning i henhold til Lejeloven § 175, stk. 3.
Lejer gjorde gældende, at udlejer ikke aktivt havde annonceret lejemålet offentligt i juni og juli. Lejer anførte, at lejemålet først blev offentliggjort på Boligportalen den 6. august 2025. Lejer mente desuden, at udlejer havde oplyst, at det ikke var muligt at annoncere eller fremvise lejemålet, før lejer var fraflyttet.
Udlejer fastholdt, at de havde gjort alt, hvad de kunne for at genudleje lejemålet. Udlejer dokumenterede følgende tiltag:
Udlejer forklarede, at rotationsstrategien på Boligportalen sikrede, at en af deres ledige lejligheder altid var øverst i søgeresultaterne, og at alle ledige lejemål som udgangspunkt blev vist frem ved hver fremvisning. Lejemålet var fortsat ledigt i september 2025.
Huslejenævnet afgjorde, at udlejer havde opfyldt sin genudlejningspligt, og at lejer derfor skulle betale husleje for den resterende del af opsigelsesperioden.
Nævnet fandt, at udlejer havde opfyldt sin forpligtelse i henhold til Lejeloven § 175, stk. 3, som pålægger udlejeren at bestræbe sig på at genudleje det lejede, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesvarslets udløb.
Afgørelse: Lejer skal betale leje for august 2025. Udlejer fik medhold i sagen.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Et politisk flertal er enige om at opdatere lejeloven, så det bliver muligt at aftale fuld digital kommunikation i private lejeforhold.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende tilbagebetaling af depositum og forudbetalt leje i for...
Læs mere
Sagen omhandler en tidligere lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 12.900 kr. Lejeren opsagde l...
Læs mereAfvisning af retshjælpsdækning grundet manglende rimelig grund til at føre boligretssag