Pressenævnet afviser klage over medies afvisning af kritisk annonce.

Sagen drejer sig om en klage over Fyens Stiftstidendes beslutning om at afvise indrykningen af en annonce indsendt under pseudonym. Klageren havde tidligere fået bragt to lignende annoncer i avisen under overskriften ”Hyggekorruption i Middelfart Kommune”, som indeholdt kritiske bemærkninger om en specifik kommune. Da klageren forsøgte at indrykke en tredje annonce i rækken, afviste mediet dette.

Spørgsmålet om redaktionel uafhængighed og censur

Klageren har anført, at mediets afvisning udgør en hindring for offentliggørelse af information med væsentlig samfundsmæssig betydning. Han peger på, at afvisningen efter hans opfattelse er begrundet i kommercielle interesser snarere end redaktionelle overvejelser, og at dette underminerer borgernes mulighed for at ytre kritik af offentlige myndigheder.

Klageren har i sin argumentation henvist til de ”Grundlæggende synspunkter” i de presseetiske retningslinjer, som foreskriver, at medier ikke må lade sig presse af uvedkommende interesser, der kan rejse tvivl om deres frie position. Han mener desuden, at mediet som modtager af statsstøtte ikke egenhændigt bør kunne definere de presseetiske grænser.

Mediets begrundelse for afvisningen

Fyens Stiftstidende har over for Pressenævnet gjort gældende, at beslutningen om at afvise annoncen falder under redaktørens generelle redigeringsret. Mediet har oplyst, at de tidligere annoncer allerede balancerede på kanten af deres interne retningslinjer, navnlig fordi de blev bragt uden en navngiven afsender. Mediet fastholder således deres ret til selv at bestemme, hvilket indhold de ønsker at formidle.

Pressenævnet har afvist klagen som åbenbart grundløs med henvisning til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Redaktørens redigeringsret

Nævnet fastslår som et grundlæggende princip, at en redaktør som udgangspunkt har ret til at redigere sit medie og selv beslutte, hvad der skal bringes i avisen. Selvom et medie gennem sin adfærd kan forpligte sig til at bringe bestemt omtale, fandt nævnet det ikke dokumenteret, at Fyens Stiftstidende havde påtaget sig en sådan forpligtelse over for klageren. Det forhold, at mediet tidligere havde bragt to lignende annoncer, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Begrænsninger i nævnets kompetence

I afgørelsen præciseres det, at Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål relateret til Grundloven, da sådanne spørgsmål hører under domstolene.

Derudover bemærkes det, at det ikke er hensigten med Medieansvarsloven § 43, at nævnet skal tage stilling til de ”Grundlæggende synspunkter” i de vejledende regler for god presseskik. Disse principper vedrører primært mediernes interne forhold, og en indgriben fra nævnets side på dette punkt ville udgøre et for vidtgående indgreb i mediernes ret til selv at vurdere deres indhold.