Landsskatteretten stadfæster ekstraordinær skatteansættelse af udenlandsk indkomst (Luxembourg/Singapore) grundet grov uagtsomhed, men underkender forhøjelse for 2016 på grund af overskredet reaktionsfrist

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2016. Forhøjelserne skyldtes primært betaling af klagerens husleje og andre overførsler fra hendes tidligere ægtefælle, som SKAT anså for skattepligtige gaver. Klageren gjorde gældende, at beløbene var tilbagebetaling af gæld fra skilsmissen i 1988 eller refusion af udlæg, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:

Klagerens far havde i 1972 ydet kontante gaver på 160.000 kr. til klageren som særeje, samt 230.000 kr. til erhvervelse af en ejerlejlighed. I 1976 modtog klageren yderligere 200.000 kr. fra sin far. Klageren og hendes daværende samlever, [person1], indgik ægteskab i 1976 og blev skilt i 1988. Ifølge bodelingsoverenskomsten skulle klageren udtage 150.000 kr. som særejegave, og [person1] skulle betale 68.544 kr. i forbindelse med udtagelse af deres fælles ejendom. Klageren hævdede, at [person1] på grund af likviditetsvanskeligheder ikke kunne afvikle det fulde skyldige beløb, og at han i et brev fra 1988 vedstod sig en yderligere gæld på 250.000 kr., der skulle forfalde, når likviditeten tillod det. I 2007 blev den samlede gæld opgjort til 612.300 kr. efter en inflationær regulering på 3 % p.a. i 19 år.

Klageren boede siden 2007 til leje i en ejendom ejet af [virksomhed1] ApS, hvor [person1] havde tilknytning. Huslejen var 48.000 kr. årligt i 2007 og 72.000 kr. årligt fra 2008. Klageren forklarede, at [person1] betalte huslejen direkte til udlejeren som afdrag på gælden. Derudover modtog klageren en række overførsler fra [person1] fra Schweiz og fra selskaber i Singapore og Letland, som klageren forklarede var refusion af udlæg for vedligeholdelse af lejemålet og udgifter til datterens bil, samt lejlighedsgaver.

SKAT anså de modtagne beløb og den betalte husleje for skattepligtige gaver, da klagerens forklaring om gældsforholdet og udlæggene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, især grundet den lange tidshorisont og interessefællesskabet. SKAT vurderede, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2007-2013 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT mente også, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først modtog tilstrækkelige oplysninger den 12. december 2017.

Klagerens repræsentant fastholdt, at der var tale om tilbagebetaling af gæld og refusion af udlæg, og at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Repræsentanten henviste til, at gældsforholdet var dokumenteret ved den oprindelige bodelingsaftale og [person1]s erklæring, og at udlæggene var tydeligt angivet på bankudskrifterne. Det blev også anført, at SKAT havde haft oplysningerne i mere end 6 måneder, hvorfor afgørelsen var ugyldig.