Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for interview med forvaringsdømt hooligan-leder

Sagen omhandler en klage fra Direktoratet for Kriminalforsorgen over to artikler bragt af Ekstra Bladet i januar 2023. Artiklerne indeholdt et interview med en tidligere hooligan-leder, der på daværende tidspunkt sad varetægtsfængslet efter at være blevet idømt forvaring i byretten for en række voldsepisoder og seksuelle overgreb mod 16 personer.

Forløbet omkring interviewanmodningen

Forud for publiceringen havde Ekstra Bladet anmodet om tilladelse til at interviewe den indsatte om en afsluttet sag fra 2015. Denne anmodning blev afslået af Helsingør Arrest og senere stadfæstet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afslaget var begrundet i:

• Risiko for at formålet med varetægtsfængslingen blev forspildt.
• Risiko for påvirkning af vidner i den verserende ankesag.
• Hensynet til ofrene og retsfølelsen.

Ekstra Bladet gennemførte trods afslaget et telefonisk interview med den indsatte. Dette skete ved, at journalisten var opført på den indsattes opkaldsliste som en "ven", hvorefter personalet i arresten omstillede opkaldene uden at vide, at der var tale om en journalistisk hensigt.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte, at Ekstra Bladet bevidst omgik myndighedernes afslag og udnyttede fængselspersonalets uvidenhed. De mente desuden, at offentliggørelsen af den indsattes påstande om ofrene udgjorde en grov krænkelse af de forurettede.

Ekstra Bladet argumenterede for, at sagen havde væsentlig offentlig interesse, og at de havde en presseetisk forpligtelse til at lade den dømte komme til orde for at sikre en ligelig gengivelse af sagens parter. Mediet mente desuden, at Kriminalforsorgens afslag var i strid med ytringsfriheden, og at Pressenævnet ikke havde kompetence til at vurdere overholdelsen af administrative forvaltningsafgørelser.

Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet for både indholdet af artiklerne og metodiken bag interviewet. Nævnet fastslår, at mediet har tilsidesat god presseskik på flere punkter.

Manglende hensyn til ofrene

Nævnet vurderer, at Ekstra Bladet ikke udviste det fornødne hensyn til ofrene, jf. Medieansvarsloven § 34. Artiklerne indeholdt udtalelser fra den dømte, der indikerede, at de seksuelle forhold var frivillige, hvilket må anses som stærkt krænkende for ofrene, særligt da hovedparten var mindreårige på gerningstidspunktet.

Risiko for vidnepåvirkning

Retten lagde vægt på, at ankesagen skulle påbegyndes få dage efter artiklernes publicering. Ved at bringe interviewet trods advarsler fra anklagemyndigheden skabte mediet en reel risiko for utilbørlig påvirkning af vidner, der skulle afgive forklaring i landsretten.