Pressenævnet afviser klage over manglende forelæggelse i sag om lokal træbeplantning

Sagen udspringer af to artikler publiceret af amagerliv.dk i juli 2024, som omhandler en konflikt over placeringen af et nyt træ foran en slagterforretning på Amager. Artiklerne beskriver slagterparrets frustration over, at Københavns Kommune og den lokale andelsboligforening har besluttet at plante et træ direkte foran deres butiksfacade.

Konfliktens kerne og de involverede parter

Slagterparret udtrykte i artiklerne alvorlig bekymring for deres forretnings fremtid. Deres hovedargumenter var:

• Hygiejneproblemer: Frygt for at træet ville fungere som "hundetoilet", hvilket ville tiltrække fluer og true fødevaresikkerheden.
• Pladsmangel: Tab af udeareal til servering og børnearrangementer.
• Manglende inddragelse: En følelse af ikke at blive hørt af hverken kommunen eller andelsboligforeningens bestyrelse.

Andelsboligforeningens rolle og kritik

Ifølge artiklerne var det andelsboligforeningen, der oprindeligt havde ansøgt om midler til plantning af træer. Selvom kommunen i første omgang havde givet afslag, blev projektet senere godkendt efter fornyet henvendelse fra foreningen.

Andelsboligforeningen klagede til Pressenævnet, da de mente, at mediet havde tilsidesat god presseskik ved ikke at give foreningen mulighed for at kommentere på sagen eller præsentere deres perspektiv, før artiklerne blev bragt. Foreningen mente, at de som en central part i beslutningsprocessen burde være blevet hørt.

Pressenævnet har truffet afgørelse om ikke at udtale kritik af AmagerLIV for artiklerne om træbeplantningen.

Nævnets vurdering og begrundelse

Pressenævnet lagde i sin vurdering vægt på, om oplysningerne om andelsboligforeningen var af en sådan karakter, at de krævede obligatorisk forelæggelse i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de presseetiske regler.

Nævnet fandt frem til følgende:

• Ikke krænkende karakter: Oplysningerne om foreningens rolle i anmodningen om træet samt slagterparrets beskyldninger om konsekvenserne for forretningen blev ikke anset for at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende i presseetisk forstand.
• Redigeringsret: Det er som udgangspunkt redaktørens ret at vælge sine kilder og vinkle en historie, så længe de faktiske oplysninger er korrekte.
• Da oplysningerne ikke var af en karakter, der krævede et genmæle eller en samtidig kommentar for at beskytte foreningens omdømme, var der ikke pligt til at kontakte foreningen før offentliggørelse.