Search for a command to run...
Dato
1. maj 2019
Emner
Konkurskarantæne, Ledelsesansvar, Bogføring, Skatteret, Selskabsledelse
Dokument
Parter
v/ Boris Frederiksen
v/ Julian Rosencrone von Benzon
Dommer
Sagen omhandler en tvist vedrørende pålæggelse af konkurskarantæne i kølvandet på konkursen af selskabet Virks. ApS 1, der drev restaurationsvirksomhed. Sagen blev ført af kurator, advokat Boris Frederiksen, mod selskabets tidligere direktør (Sagsøgte). Tvisten centrerede sig om, hvorvidt direktøren havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse jf. Konkursloven § 157.
Virks. ApS 1 blev erklæret konkurs den 31. oktober 2017 med fristdag den 14. september 2017. Sagsøgte var direktør i perioden op til konkursen. Kurator gjorde gældende, at der var flere forhold, der tilsammen udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse:
Kurator argumenterede for, at Sagsøgte systematisk havde tilsidesat ledelsesforpligtelserne:
"Overtrædelserne af bogføringsloven må betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, idet der er tale om fundamentale mangler ved helt centrale dele af selskabets drift."
Kurator fremhævede desuden sagsøgtes historik med tre tidligere konkurser som en skærpende omstændighed.
Sagsøgte påstod frifindelse og henviste til:
Kurator fremlagde følgende udvikling i gælden til SKAT for at underbygge påstanden om systematisk misligholdelse:
| Dato | Saldo på skattekonto |
|---|---|
| 30. juni 2016 | -374.235,60 kr. |
| 31. december 2016 | -540.076,16 kr. |
| 30. juni 2017 | -725.568,63 kr. |
| 31. oktober 2017 | -859.490,30 kr. |
Sø- og Handelsretten fandt, at Sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde vægt på følgende forhold:
Sanktion: Retten fastsatte karantæneperioden til 2 år jf. Konkursloven § 158. Selvom udgangspunktet er 3 år, blev perioden nedsat, da der var forløbet 18 måneder fra konkursdekretets afsigelse til kendelsen.
Sagsomkostninger: Sagsøgte blev dømt til at betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til statskassen.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen angik et krav fra Sagsøger, X under konkurs (repræsenteret ved kurator), mod Sagsøgte, X (tidligere direktør/ejer af det konkursramte selskab). Kurator gjorde gældende, at der skulle ske omstødelse af en række transaktioner og dispositioner foretaget af Sagsøgte kort før konkursen. Disse transaktioner vedrørte primært udbetalinger og overførsler til Sagsøgtes private konti eller til selskaber kontrolleret af Sagsøgte, som ifølge kurator var sket til skade for selskabets kreditorer. Kurator rejste krav i henhold til Konkursloven om omstødelse af gældsdækning og andre illoyale dispositioner.
Kurator gjorde gældende, at Sagsøgte havde disponeret utilbørligt i perioden op til konkursen, hvor selskabet var insolvent. De centrale argumenter var:
Sagsøgte påstod frifindelse. Sagsøgte hævdede, at de omstridte beløb enten dækkede legitim løn, godtgørelse for udlæg eller var retmæssige tilbagebetalinger i henhold til eksisterende aftaler. Sagsøgte argumenterede desuden for, at selskabet ikke var insolvent på dispositionstidspunktet eller, at dispositionerne under alle omstændigheder faldt uden for omstødelsesreglernes anvendelsesområde.
Sagsøgtes advokat fastholdt, at: "De foretagne betalinger var sædvanlige i et selskab af denne art og størrelse og tjente til dækning af legitim gæld til Sagsøgte, hvilket ikke kan sidestilles med en omstødelig gave eller en utilbørlig disposition."
Retten måtte afgøre, om de omtvistede betalinger faldt inden for rammerne af Konkursloven § 64, stk. 1 (omstødelse af usædvanlige betalinger) eller Konkursloven § 74 (omstødelse af illoyale dispositioner) og i hvilket omfang Sagsøgte havde løftet bevisbyrden for legitimiteten af transaktionerne.

Sagen omhandlede kurator i boet efter **X under konkurs**s krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foreta...
Læs mere
Sagen vedrørte et omfattende erstatningskrav rejst af konkursboet efter selskabet **X under konkurs** (repræsenteret ved...