Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en alvorlig arbejdsulykke, der fandt sted den 13. september 2022 på en byggeplads. Under arbejdet fik en ansat sin venstre hånd svært beskadiget ved brug af en kapsav eller rundsav. En anden ansat var vidne til ulykken og blev efterfølgende beskrevet som stærkt påvirket af hændelsen.
I forbindelse med et tilsynsbesøg umiddelbart efter ulykken observerede myndighederne, at vidnet var i en choktilstand. Vedkommende fremstod grådlabil, urolig og bleg. På trods af denne tilstand blev vidnet overladt til sig selv på byggepladsen, efter at den tilskadekomne kollega var blevet kørt på hospitalet. Vidnet endte med at køre alene i bil over en strækning på cirka 85 km for at komme hjem.
Virksomhedens indehaver, som har ansvaret for at håndtere psykisk førstehjælp, foretog følgende tiltag over for vidnet:
Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sin pligt til at yde nødvendig førstehjælp i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 15. Der rejses tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt blot at henvise til en forsikringsordning, eller om der kræves en mere aktiv og umiddelbar indsats over for en ansat, der har været vidne til en traumatisk ulykke.
Arbejdsgiveren har argumenteret for, at man har levet op til sine forpligtelser ved at stille hjælpen til rådighed og tilbyde en personlig samtale samme dag. Spørgsmålet er dog, om en chokeret medarbejder selv kan forventes at opsøge hjælp eller varetage sin egen sikkerhed, herunder transport i bil, umiddelbart efter en traumatisk hændelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om påbud til virksomheden. Nævnet vurderer, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at den ansatte fik den nødvendige psykiske førstehjælp efter den traumatiske hændelse.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:
Afgørelsen blev truffet med en snæver margen:
Som følge af afgørelsen skal virksomheden straks iværksætte procedurer, der sikrer, at alle ansatte involveret i traumatiske hændelser modtager nødvendig psykisk støtte uden selv at skulle tage initiativet hertil, jf. Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 og Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker retter i 2026 fokus mod voldsulykker i social- og behandlingspsykiatrien. Vold og trusler er et alvorligt og stigende arbejdsmiljøproblem i Danmark.

Sagen omhandlede et krav om godtgørelse for seksuel chikane, som sagsøgeren påstod at have været udsat for af sagsøgte på sin arbejdsplads.
Sagsøgeren var ansat som blomsterdekoratørelev hos "Virksomhed 1" i Thisted fra den 1. november 2006 til den 31. oktober 2008. Sagsøgte, der var en ældre mand, kom jævnligt i butikken og kørte varer ud for virksomheden. Parterne havde et umiddelbart godt forhold, og sagsøgeren betragtede sagsøgte som en morfar-type. De gav hinanden knus, og sagsøgte kunne finde på at give et klap på skulderen.
Knap 1.500 mindre virksomheder fik i 2021 og 2022 tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker på arbejdspladsen. I alt blev der uddelt næsten 130 mio. kr. Nu har NFA lavet en erfaringsopsamling om Arbejdsmiljøpuljen.
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
Den 27. marts 2007 fandt en episode sted i frokoststuen. Sagsøgeren forklarede, at sagsøgte tog fat i hendes arm, trak hende tæt ind til sig, lod sin hånd glide ned på hendes balle, og forsøgte at kysse hende på munden og kinden. Hun forsøgte at skubbe ham væk, men han trak hende ind til sig igen og forsøgte at kysse hende endnu en gang. Sagsøgeren fik til sidst skubbet sagsøgte væk, hvorefter han forlod rummet. Sagsøgeren begyndte at ryste voldsomt og græde. Hun fortalte en kollega, at hun havde fået et epilepsianfald, hvilket hun senere forklarede var en undskyldning, da hun frygtede ikke at blive troet.
Efter episoden blev sagsøgeren sygemeldt, og elevforholdet blev senere ophævet. Sagsøgeren meddelte HK, at hun var blevet chikaneret. Hun oplevede langvarige psykiske følger, herunder rysteture, gråd, mareridt, og vanskeligheder ved at være i store forsamlinger eller alene. Hun fik også barrierer i forhold til ældre mænd og måtte opgive sin nye læreplads. En patientjournal fra februar 2007 bekræftede, at sagsøgeren havde oplyst at være udsat for sexchikane på arbejdspladsen og var sygemeldt.
Sagsøgte, der var tæt på 80 år, benægtede at have krænket sagsøgeren seksuelt. Han forklarede, at han ikke var ansat i butikken, men kørte varer ud som modydelse for at låne lokaler. Han hilste jævnligt på sagsøgeren, og de havde en naturlig omgangstone. Han bestred at have givet hende knus eller klap på skulderen, men mente, at sagsøgeren selv havde lavet trutmund til ham. Han forklarede, at han den 27. marts 2007 blot klappede sagsøgeren på skulderen og sagde velbekomme, hvorefter han forlod frokoststuen. Han mente, at sagsøgerens forklaring var opspind og blev chokeret over beskyldningerne.
Flere vidner, herunder ansatte i butikken og sagsøgerens familie, afgav forklaringer:

En forsikringstager med en ulykkesforsikring hos **Alm. Brand Forsikring A/S** anmeldte en psykisk skade efter en voldso...
Læs mere
Klageren havde en ulykkesforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over selskabets afslag på at dække et...
Læs mere
Sag om forældelse og dækning af forværring af PTSD efter ulykke