Afgørelse om krav til procesudsugning ved lugtgener og dokumentationskrav for rådgivningspåbud

Sagen omhandler et tilsynsbesøg hos en virksomhed den 21. november 2013, hvor Arbejdstilsynet observerede forholdene ved en specifik produktionslinje, kaldet »stræklinje« 5439. Under processen blev der tilsat P2-olie til fibermateriale, hvilket ifølge tilsynet medførte en gennemtrængende og vedvarende ildelugt, også efter opvarmning af materialet.

Observationer på arbejdsstedet

Arbejdstilsynet konstaterede, at selvom der var etableret procesudsugning og indblæsning af frisk udeluft flere steder i produktionshallen, manglede der specifik procesudsugning ved de fiberbaner, hvor materialet føres videre efter opvarmningen. Det blev lagt til grund, at operatører opholdt sig i området i varierende tidsrum, herunder i perioder over 3 timer dagligt.

Parternes argumenter og faktiske omstændigheder

Virksomheden har bestridt grundlaget for kravene med henvisning til følgende punkter:

• Substitution: Virksomheden oplyste, at de havde besluttet at udskifte P2-olien med et andet produkt, hvilket blev gennemført i juni 2014.
• Eksisterende ventilation: Der blev argumenteret for, at det eksisterende ventilationssystem var tilstrækkeligt.
• Manglende sundhedsfare: Virksomheden anførte, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at der var tale om sundhedsskadelig luftforurening, men udelukkende en generende lugt.

Sagen rejser dermed juridiske spørgsmål om, hvornår lugtgener i sig selv udløser krav om mekanisk udsugning i henhold til Arbejdsmiljøloven § 42, samt hvilke dokumentationskrav der stilles, før en virksomhed kan pålægges at bruge ekstern rådgivning.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor et flertal fastholdt kravet om forbedret ventilation, mens et enigt nævn hjemviste påbuddet om brug af autoriseret rådgivning.

Fastholdelse af ventilationspåbud

Nævnet vurderede, at virksomheden i henhold til Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1 har pligt til at etablere mekanisk udsugning, når der udvikles ildelugt eller anden generende luftforurening, som ikke kan hindres.

Nævnet lagde vægt på:

• De faktiske forhold på tilsynstidspunktet, hvor der blev konstateret gennemtrængende lugt.
• At reglerne ikke kun omfatter sundhedsskadelige stoffer, men også generende ildelugt.