Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører arbejdsmiljøforholdene for to ansatte hos en virksomhed, der udførte tagarbejde på en nyopført villa. Ved et tilsyn blev det observeret, at de ansatte manuelt håndterede tagsten fra en palle placeret på en teleskoplæsser til taglægterne, hvorefter de blev flyttet til det endelige oplægningssted.
De ansatte løftede tagstenene i bundter á tre styk, hvor hvert bundt vejede 12,9 kg. På tidspunktet for tilsynet havde de to medarbejdere allerede håndteret 7,5 paller tagsten, hvilket svarede til en samlet mængde på 6.960 kg. Der udestod yderligere 5,5 paller, svarende til 5.104 kg tagsten, som endnu ikke var lagt op.
Under arbejdet blev der konstateret flere belastende faktorer:
Virksomheden anførte under klagesagen, at tagstenene ikke generelt blev løftet i 3/4 arms afstand, men at dette kun skete i korte øjeblikke under selve afleveringen på lægterne. De argumenterede for, at størstedelen af løftene foregik tættere på kroppen. Desuden påpegede virksomheden, at de pågældende medarbejdere sjældent udfører denne type opgave, da de fungerer som alsidige tømrere, og at dette var det eneste tag, de havde lagt det pågældende år.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud til virksomheden. Nævnet vurderede, at arbejdet med manuel håndtering af tagsten ikke var planlagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1.
Nævnet lagde afgørende vægt på den samlede løftemængde i kombination med de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Da hver medarbejder stod over for at skulle håndtere flere tons tagsten under de givne forhold, udgjorde arbejdet en væsentlig sundhedsmæssig risiko.
| Belastningsfaktor | Vurdering |
|---|
| Samlet mængde | Over 12 tons tagsten for to personer på én dag |
| Løfteposition | Løft under knæhøjde og i 3/4 arms afstand |
| Ergonomi | Asymmetriske vrid og foroverbøjet ryg |
| Sikkerhedsrisiko | Risiko for uventede belastninger pga. 24 graders hældning og manglende fodstøtte |
Nævnet afviste virksomhedens indvending om, at arbejdet kun forekom sjældent. Det blev præciseret, at arbejdet skal være forsvarligt hver gang det udføres, uanset hyppigheden over et år. Da der ikke var anvendt tekniske hjælpemidler til at eliminere risikoen ved de mange tunge løft, forelå der en overtrædelse af Bekendtgørelse om manuel håndtering § 3, stk. 1 og 2.
Som følge heraf skal virksomheden straks sikre, at arbejdet tilrettelægges således, at den samlede løftemængde reduceres eller håndteres med egnede tekniske hjælpemidler for at undgå sundhedsskadelige belastninger.
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøNår en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i forbindelse med produktionsprocessen. Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn og vurderede, at de fysiske belastninger ved løft og bæring af spandene udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvilket førte til krav om udbedring og ekstern bistand.
Under produktionen, som finder sted hver anden dag i intervaller af to timer, håndterer to ansatte spande med forskellige vægtbelastninger. Arbejdsprocessen involverer:
Exoskeletter – et teknisk hjælpemiddel, som bæres uden på kroppen – letter de fysiske krav i arbejdet og har potentiale til at reducere smerter i muskler og led hos tømrere. Sådan lyder konklusionen fra NFA-forskere efter at have afprøvet teknologien på en række byggepladser.
Forskere fra NFA har samlet eksisterende viden om, hvordan man bedst forebygger smerter på arbejdspladsen. Den nye vidensopsamling giver ikke alene et overblik over dokumenteret forskning, men også indsigt i forebyggelsestilgange og virkemidler.
Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:
Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.
Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mereSagen omhandler en skorstensfejervirksomhed, der modtog et strakspåbud fra Arbejdstilsynet om at standse arbejdet på et ...
Læs mereOphævelse af strakspåbud om kranløft nær butiksområde grundet utilstrækkelig dokumentation af fare
