Ingen overførsel af anciennitet fra Sømandsloven til Funktionærloven ved skift fra sø til land

Sagen omhandler, hvorvidt Administrations- og Servicestyrelsen var berettiget til at ændre tjenestesteder for tre medarbejdere – to tjenestemænd og én overenskomstansat – i forbindelse med en større omorganisering af skatteforvaltningen. Kernen i sagen er vurderingen af, om den forøgede transporttid udgjorde en så væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, at medarbejderne ikke skulle tåle den.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt ved Retten i Lyngby den 27. august 2021 og henvist til landsretten den 20. december 2021 i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1. Baggrunden for flytningerne var regeringens plan "Bedre Balance II" (2018) om udflytning af statslige arbejdspladser og den efterfølgende omstrukturering af SKAT til syv specialiserede styrelser. Dette indebar geografisk spredning af medarbejdere, herunder flytninger fra Region Hovedstaden til andre regioner.

Administrations- og Servicestyrelsen udarbejdede en oversigt over medarbejdere, der skulle flytte arbejdssted, med beregning af tidsforbrug og kilometer fra bopæl til nuværende og fremtidigt arbejdssted ved kørsel i egen bil via Krak.dk. Hvis den daglige mertransporttid oversteg 60 minutter for tjenestemænd eller 45 minutter for overenskomstansatte, blev medarbejderne partshørt. Lå mertransporttiden under disse grænser, modtog medarbejderen et "flyttebrev" uden partshøring.

Parterne og Deres Påstande

Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund optrådte som mandatar for de tre sagsøgere mod Administrations- og Servicestyrelsen, med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som biintervenient.

Sagsøger 1 (Tjenestemand)

Sagsøger 1, ansat som tjenestemand, fik sit arbejdssted flyttet fra By 1 til By 2. Han påstod, at flytningen indebar en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand, at det gik ud over, hvad han skulle tåle i medfør af Tjenestemandsloven § 12. Han krævede anerkendelse af ret til egenpension fra 1. januar 2020 efter Tjenestemandspensionsloven § 2, stk. 1 uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter Tjenestemandspensionsloven § 6, stk. 6, samt betaling af det fradragne beløb med procesrente.

Sagsøger 3 (Tjenestemand)

Sagsøger 3, ansat som tjenestemand, fik sit arbejdssted flyttet fra By 3 til By 1. Hun påstod, at flytningen indebar en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand, at det gik ud over, hvad hun skulle tåle i medfør af Tjenestemandsloven § 12. Hun krævede anerkendelse af ret til egenpension fra 1. december 2019 efter Tjenestemandspensionsloven § 2, stk. 1 uden fradrag af førtidspensionsfradrag efter Tjenestemandspensionsloven § 6, stk. 6, samt betaling af det fradragne beløb med procesrente.

Sagsøger 2 (Overenskomstansat)

Sagsøger 2, ansat som overenskomstansat, fik sit arbejdssted flyttet fra By 3 til By 1. Hun påstod, at flytningen indebar en så væsentlig forøgelse af den geografiske afstand, at det var en væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, der kunne sidestilles med en opsigelse af hendes ansættelsesforhold. Hun krævede betaling af 132.136,44 kr. i fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærloven § 2a med tillæg af procesrente.

Administrations- og Servicestyrelsens Påstand

Administrations- og Servicestyrelsen påstod frifindelse.

Sagsfremstilling og Argumenter

Omstrukturering af Skattevæsenet

Regeringens plan "Bedre Balance II" og "Fra én til syv styrelser" førte til en omfattende omorganisering af skatteforvaltningen. Dette indebar udflytning af medarbejdere fra Region Hovedstaden og andre flytninger internt i skatteforvaltningen. Styrelsen anvendte ledelsesværktøjer som fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hjemmearbejdsdage og midlertidige fastholdelsestillæg for at fastholde medarbejdere.

Vurdering af Mertransporttid

Styrelsen beregnede mertransporttid ved kørsel i egen bil baseret på Krak.dk. Hvis mertransporttiden oversteg de fastsatte grænser (60/45 minutter), blev medarbejderne partshørt. Sagsøgerne anførte, at Krak.dk ikke tog højde for myldretidstrafik, og at Google Maps gav mere retvisende tider. De bestred også, at bilkørsel skulle lægges til grund, da de primært anvendte offentlig transport eller cykel.

Sagsøgernes Individuelle Forhold og Indsigelser

• Sagsøger 1: Gjorde indsigelse mod flytningen til By 2, idet han anførte, at den faktiske daglige mertransporttid var mellem 2 timer og 12 minutter og 2 timer og 42 minutter, væsentligt højere end styrelsens beregnede 57 minutter. Han henviste til egne målinger og Google Maps. Han mente, at han burde have været partshørt og søgte afsked med pension.
• Sagsøger 3: Fik arbejdssted flyttet fra By 3 til By 1. Hun cyklede normalt til arbejde (3,5 km) og anførte, at offentlig transport til det nye sted ville tage 2 timer og 41 minutter dagligt. Hun bestred, at bilkørsel skulle lægges til grund, da hun ikke kørte bil dagligt og familiens eneste bil blev brugt af hendes pensionerede mand. Hun søgte afsked med pension.
• Sagsøger 2: Fik arbejdssted flyttet fra By 3 til By 1. Hun var tidligere blevet forflyttet i 2015 fra By 6 til By 3, hvor hun blev kompenseret for øget transporttid. Hun brugte normalt offentlig transport og anførte, at den nye flytning ville forøge transporttiden til 2 timer og 53 minutter dagligt. Hun opsagde sin stilling i protest mod flytningen.

Administrations- og Servicestyrelsens Hovedsynspunkter

Styrelsen fastholdt, at flytningerne skete som led i en generel omstrukturering, hvilket indebar en videre grænse for, hvad sagsøgerne skulle tåle. De mente, at beregningen af mertransporttid skulle baseres på den mest effektive transportform (bilkørsel via Krak.dk), uanset medarbejderens hidtidige transportform, medmindre det var en kendelig forudsætning for arbejdsgiveren, at biltransport ikke var mulig. Styrelsen anførte, at de tilbudte ledelsestiltag (fleksibilitet, hjemmearbejde) skulle afbøde ulemperne ved flytningen.