Search for a command to run...
Dato
1. februar 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230906725
Dokument
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra to personer over Helsingør Dagblad, som i oktober 2021 publicerede en artikel om et hussalg i Helsingør-området. I artiklen fremgik klagernes fulde navne og deres nye adresse, på trods af at den ene af klagerne havde navne- og adressebeskyttelse.
Kort efter artiklens udgivelse i november 2021 rettede klagerne henvendelse til mediets redaktionschef for at anmode om anonymisering. Mediet bekræftede få dage senere, at et navn var blevet fjernet. Imidlertid opdagede klagerne over et år senere, i november 2022, at deres navne fortsat var tilgængelige på netavisen. Ved fornyet henvendelse erkendte mediet, at der var sket en fejl i forbindelse med rettelsen.
Klagerne har anført følgende punkter som grundlag for deres klage over mediets ageren:
| Dato | Hændelse |
|---|---|
| 22. oktober 2021 | Helsingør Dagblad publicerer artiklen om hussalget. |
| 2. november 2021 | Klagerne anmoder første gang om anonymisering pga. adressebeskyttelse. |
| 5. november 2021 |
| Redaktionschefen oplyser fejlagtigt, at anonymisering er gennemført. |
| 21. november 2022 | Klagerne konstaterer, at oplysningerne stadig er tilgængelige og klager på ny. |
| 22. november 2022 | Mediet beklager fejlen og oplyser, at artiklen nu er anonymiseret. |
Pressenævnet har truffet afgørelse om at afvise klagen.
Pressenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på, at Helsingør Dagblad i sidste ende har imødekommet klagernes anmodning. Selvom det tog mediet over et år at sikre en fuldstændig anonymisering på grund af interne fejl, har nævnet ved en online-søgning konstateret, at artiklen ikke længere er tilgængelig på netavisen.
Da formålet med klagen – nemlig at hindre tilgængeligheden af de følsomme oplysninger – er opnået, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Klagen afvises derfor som åbenbart grundløs med henvisning til Medieansvarsloven § 43, stk. 2.
Nævnet bemærker i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik, at medier efter anmodning bør hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte følsomme oplysninger, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, hvilket mediet i denne sag har efterlevet ved den endelige sletning.

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikten tog sin begyndelse i december 2011, da DR Østjylland bragte en artikel, hvori et lokalt byrådsmedlem udtalte sig om en borger, der angiveligt havde sendt 1.500 klager til kommunen.
I den oprindelige artikel og et tilhørende radioindslag blev det anført, at en borger var ekstremt optaget af at søge aktindsigt og klage over kommunens sagsbehandling, særligt inden for almennyttigt boligbyggeri. DR foretog over flere omgange rettelser af artiklen, da det viste sig, at antallet af henvendelser var lavere end først antaget. I 2016 blev artiklen opdateret med en præcisering om, at der var tale om cirka 900 korrespondancer frem for 1.500 klager.
Borgeren har klaget over, at DR har bragt urigtige oplysninger og nægtet at slette de gamle artikler fra deres hjemmeside. Han har blandt andet anført følgende:
DR har afvist kritikken og anført, at de har foretaget de nødvendige rettelser. Mediet har fastholdt, at der ikke er grundlag for at slette eller afindeksere artiklerne, da oplysningerne om en borgers mange henvendelser til en kommune ikke er af privat eller følsom karakter.

Sagen drejer sig om en klage fra et boligselskab over artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester”,...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...